Fortsæt til indhold

Fra Gran Canaria til Kolding

Samfund
Arkiv

André Bryhl har været vant til at servicere ferierende gæster på Gran Canaria i det solbeskinnede Puerto Mogan.

Men så flyttede han tilbage til Danmark og i september måned besluttede han sig for en ændring af livsstil og overtog forpagtningen af caféen Adelgade 2 lige ved Akseltorv i Kolding.
Blandt andet for at være tættere på sin danske familie.
André Bryhl er nemlig halvt dansk halvt spansk og det smitter af på menukortet.
"Jeg vil gerne noget anderledes og universelt med den her café.

Derfor er der både almindelig cafémad, men også mad, der er tilberedt på en spansk måde. Men jeg har brugt de seneste par måneder på at analysere hvad folk egentlig gerne vil have. Så vi udvikler os hele tiden", fortæller André Bryhl alt imens han tager en tår af sin Café Latte i den store, men hyggelige café..
André Bryhl har taget to kokke med sig fra Gran Canaria, som skal stå for maden i caféen, som han hellere vil kalde for et Brasserie, da det er en mellemting mellem en restaurant og en café.

André Bryhl påpeger, at han har taget en del erfaring med sig fra den spanske ferieø, som kan bruges i Kolding.
"På Gran Canaria skal man give en god service og alt skal være perfekt. Vi serverer ikke noget her, som vi ikke selv ville nyde at spise", siger André Bryhl, som også kan fortælle, at kokken fra dag til dag fremtryller specialiteter, som ikke nødvendigvis er at finde på menukortet.
Derfor kan det være det værd, at spørge, om kokken har noget interessant på tapetet på dagen.
For André Bryhl er det vigtigt, at have et godt samarbejde med de andre erhvervsdrivende i byen. Og det er den primære grund til at han har meldt sig ind i Cityforeningen. Han påpeger også, at han hellere vil anse de mange andre caféer i byen som kollegaer frem for konkurrenter.

"Jeg har set på Gran Canaria hvordan byer kan blive ødelagt af konkurrence mellem restauranter.
Derfor skal vi i stedet for konkurrence have samarbejde om aktiviteter her i Kolding melle caféerne. Det er vigtigt for mig".