Fortsæt til indhold

10.000 kroner til Café Parasollen i Viby

Lions Club har givet penge til Café Parasollen i Viby, hvilket glæder lederen af caféen

Samfund
Camilla Olesen

I december bliver der som bekendt delt julegaver ud, men der er nogen, der siger, at julen varer lige til påske, og måske er det rigtigt, for i hvert fald har Café Parasollen i Viby netop modtaget en check på 10.000 kroner, som stammer fra Lions Clubs julelotteri i december.
Det var Hans Blomberg fra Lions Club Marselisborg, der kom med checken, hvilket glæder leder af caféen, Merete Graabæk.
“Det varmer os naturligvis rigtig meget, når foreninger, virksomheder og private er gavmilde over for os - ikke mindst menneskeligt, da vi føler det som en stor anerkendelse, når vi bliver tilgodeset,” siger hun.
Som så mange andre juletraditioner, er det også blevet en tradition, at Lions Club Marselisborg støtter Café Parasollen med overskuddet fra julelotteriet.
De 10.000 kroner skal blandt bruges på den sansehave, som caféen har været i gang med at bygge de seneste par år.