Kunsten at lave vin i Danmark

Duften af friske æbler smyger sig omkring mine næsebor. Selvom jeg skal køre fra vingården Skærsøgaard, der ligger i Dons ved Almind, og tilbage til redaktionen i Vejle, siger jeg alligevel ja tak til en smagsprøve.
Og jeg bliver ikke skuffet.
Smagen er blid, rund og frugtagtig uden at være sød.
Men hvorfor nu æblevin, når Sven Moesgaard har flere end 15.000 vinstokke på markerne omkring Skærsøgaard?
”Som vinproducenter er vi helt afhængige af vejret. I 2009 gav stokkene kun få druer, og så overvejede jeg, hvad jeg skulle bruge hele mit produktionsapparat til. Æbler, tænkte jeg, og fik fat i økologiske æbler fra en plantage ved Børkop og en fransk opskrift på æblevin, Pomeau. Vi fulgte opskriften og kaldte vores æblevin for Æbleau - æblevand,” siger Sven Moesgaard, der har fået flere præmier for sin ”æblevand” – blandt andet i Kina.
”Den er rigtig god til ost, ikke mindst blåskimmelost, chokolade, æblegrød og æblekage,” siger Sven Moesgaard.
Han er vinbonde og ejer af Skærsøgaard, Danmarks største vingård, med 5,4 af de 50 hektarer, der er beplantet med vinstokke i Danmark.

Inspireret af Frankrig

Sven Moesgaard er også uddannet i kemi og fysik og arbejder sideløbende med vinproduktionen på en medicinalvirksomhed, som han også er medejer af. I mange år boede familien i Kolding.
”I 1995 besluttede vi os for, at nu ville vi på landet. Da vi købte Skærsøgaard, havde vi overhovedet ikke tænkt på vin. Det kom først efter en tur i Frankrig, hvor vi besøgte nogle vingårde. Da vi kom hjem, tænkte jeg, at det kunne være dejligt at forsøge med vin. Vi har jo sydskråningerne og søen,” siger Sven Moesgaard.
Han har en gang hørt fra en italiensk vinbonde, at netop søen er vigtig.
”Han sagde til mig, at vindruer, der kan se vand, trives. Ikke fordi de drikker det. De er tvært i mod gode til at få vand, selv om rødderne skal langt ned efter det. Nej, det er genspejlingen fra vandet, der giver dem ekstra lys og varme,” siger Sven Moesgaard, der hele tiden eksperimenterer.

Noget ryger i kloakken

”Mit ønske om hele tiden at eksperimentere var medvirkende årsag til, at jeg gik i gang med vinen. Noget ryger direkte i kloakken, andet beslutter vi os bare for ikke at prøve igen, og det bedste – det, der er bedre end de andres, fortsætter vi med. Der er ingen grund til at lave noget, der ikke er fantastisk,” siger Sven Moesgaard.
Han var den første vinbonde, der fik sin gård autoriseret efter EUs nye regler. Det skete i 2001, kort efter at det var blevet tilladt at producere vin på kommerciel vis i hele EU, og siden har Sven Moesgaard produceret vine hvert år. I dag har han cirka 50 kommercielle kolleger i Danmark, 12 i Sverige og to i Finland.
”Det svære ved at dyrke vin i Norden er, at der ikke er nogen, vi kan spørge til råds. Et svar fra en italiensk eller en fransk vinbonde dur ikke, for forholdene er helt anderledes her. I Sydeuropa, der har flere hundrede års tradition, er der altid en onkel at spørge. Vi må prøve os frem,” siger Sven Moesgaard, der har forsøgt sig frem med 30 forskellige druer. Vinstokkene køber han i Nordtyskland.
Ikke alle druesorter kan nemlig klare den danske sommer – slet ikke når den er våd. Så får druerne svampesygdomme eller mug.

Plukker med håndkraft

Vinstokkene på gårdens sydskråninger bugner lige nu af blå og grønne, ganske små druer. Druer til vin er nemlig mindre, end dem vi spiser. Kernerne er stadig grønne, og det er tegn på, at druerne endnu ikke er modne. Der er da også en god måneds tid til, de skal plukkes. Men med mindre der kommer rigtigt meget regn, har den varme sommer sikret de danske vinbønder en super høst.
”I år bliver nok det bedste år, vi har haft endnu,” siger Sven Moesgaard.
Druerne plukkes ved håndkraft og ikke med maskiner, som det sker mange andre stedet i verden.
”Jeg vil selv helst drikke en ren vin, og det får man kun, når man plukker dem med håndkraft. Bruger man maskiner, ryger der let fuglereder og hareunger, som maskinerne har slået ihjel, med blandt druerne,” siger Sven Moesgaard.
I sidste ender bliver det til stoffer, som kemikerne kalder biogene aminer.
”Det er blandt andet histaminer – det samme stof, der får myggestikket til at hæve, og når stoffet er i vin, giver det mange mennesker tømmermænd. Det samme gør eddikesyre, som dannes af bananfluer, der er kommet med sammen med druerne,” siger Sven Moesgaard, der også udnytter, at han er kemiker.

Sammenligner med andre

”Sulfitter er en af de andre syndere. Det er man nødt til at bruge i vin, for at undgå, at den bliver dårlig. Men vi bruger kun den mængde, der er nødvendig, og vores Æbleau, der holder 17 procent, kan holde sig uden sulfitter på grund af det store spiritusindhold,” siger Sven Moesgaard.
Til trods for faren for de ubehagelige stoffer drikker han ofte vine, som han ikke selv har produceret.
”Det er jeg nødt til, for ellers bliver jeg hjemmeblind og kan ikke smage, om mine egne dur,” smiler han.