Hvad så nu, Jacob?

Demokrati betyder folkestyre. Umiddelbart lyder det jo ganske enkelt - folket har magten. Virkeligheden er, at folket hvert fjerde år bestemmer, hvilke politikere vi vil have i byrådet. Derefter, bestemmer folket ikke så meget - før næste valg. Og hvem bestemmer så i mellemtiden? Er det politikerne - eller er det det kommunale system?
Af den årsag, er det absolut positivt, at borgmester Jacob Bundsgaard tidligere på året tog initiativ til, at starte en proces, hvor borgere, erhvervslivet, foreningerne og medarbejderene i kommunen blev inddraget i et projekt, som skal give kommunen nyttig indspark til arbejdet med at finde ud af, hvordan kommunen fremover skal organiseres. Som vi tidligere har beskrevet indgående her i avisen, så er projektet blevet taget godt imod af borgerne. 205 aarhusianere viste interesse for at deltage. 25 blev valgt ud og deltog i et dialogmøde på Helnan Marselis den 2.-3. marts. Resultatet af borgernes tanker blev præsenteret i sidste uge - og anbefalingerne er interessante.

Rådmænd skal fyres

Konklusionen fra borgerne var klar. Det er ikke optimalt, at politiske rådmænd skal styre en magistrat. Det er ikke hensigtsmæssigt, at politiske rådmænd skal gennemføre beslutninger truffet i byrådet, som de selv har stemt imod. Samarbejdet på tværs mellem de forskellige magistrater bliver heller ikke optimalt, når forskellige politiske interesser skal varetages. Derfor skal rådmændenes erhverv nedlægges, er borgernes utvetydige konklusion.

Styregrupper skal reduceres

I Aarhus kommune er der i dag 75 tværfaglige styregrupper. Styregrupperne sørger for og sikrer, at der arbejdes på tværs af de forskellige magistrater. Udover de tværmagistratslige styregrupper findes der en lang række projekt- og arbejdsgrupper på tværs af kommunen. Det tal skal nedbringes ifølge borgernes anbefalinger. Derudover skal levetiden på de forskellige styregrupper nedsættes. Konklusionen her må være, at borgerne ønsker mindre bureaukrati, sagsbehandling og snak - og meget mere handling.

Track and trace

Sagsbehandlingen i kommunen er uigennemsigtig. Når sagen forsvinder ind i det kommunale system, er det ofte svært for den enkelte borger at følge med i sagsbehandlingen. Til at løse det problem, vil borgerne have et track and trace-system, som vi kender det fra ganske almindelig pakkeleveringer, når man har købt noget på internettet. Det vil skabe en gennemsigtighed i, hvordan det kommunale system arbejder.

Men tør man?

Ovenstående er bare tre eksempler. Men de illustrere ganske fint en rød tråd i borgernes anbefalinger. Nemlig at systemet er blevet for stort, for selvabsorberende og uigennemsigtigt. Borgerne føler sig hægtet af. Politikerne kan nok godt - for de flestes vedkommende - se en pointe i at gennemføre ændringerne. Men hvad med systemet?