Fortsæt til indhold

DF i Skanderborg bliver del af ny forening

Samfund
sra

Onsdag den 22. marts var der ekstraordinær generalforsamling i Dansk Folkepartis lokalforeninger i Skanderborg og Odder og på Samsø.

De ekstraordinære generalforsamlinger skulle til, fordi de tre lokalforeninger vil samles i en stor og stærk ny forening. Alle foreningerne stemte enstemmigt af deres medlemmer et klart ja til de vil samles i en ny forening. Herefter var der samme dag ordinær generalforsamling i den nye forening Dansk Folkeparti i Skanderborg, Odder og Samsø, og der blev der valgt ny bestyrelse samt formand. Det skriver den nye forening i en pressemeddelelse.

Formanden for den nye DF-forening blev Tobias Brus Mikkelsen, som var formand for Skanderborg-foreningen. Han blev også for nogle måneder siden valgt som formand for DF-ungdom i Århus/Østjylland.

Tobias synes, at det bliver en sjov opgave at tage imod. DF i Skanderborg har nemlig været i en del tumult, men Tobias ser optimistisk på det.

»eg kan kun opfordre unge samt gamle til at melde sig ind, vi har jo så meget at kæmpe for. Her i Skanderborg skal der kæmpes for alle i kommunen, for de bliver ikke hørt. Vi kommer til at lave et udvalg for hver kommune, så vi kommer ud i alle kroge,« udtaler den nye formand.