Fortsæt til indhold

Mere end tre ud af fire kroner af pensionisternes indkomst i Syddjurs kommer fra det offentlige og ATP

40 procent af de danske pensionister har ikke en løbende udbetaling fra en individuel pensionsopsparing eller arbejdsmarkedspension.

Samfund

Pensionister får som udgangspunkt ATP, folkepension, pensionstillæg og en arbejdsmarkedspension.

En arbejdsmarkedspension er primært til for at give en supplerende indtægt som pensionist.

En arbejdsmarkedspension er en pensionsordning, der er oprettet som en del af dine løn- og ansættelsesvilkår.

Som ansat kan du have en arbejdsmarkedspension gennem en overenskomstbaseret pension eller en firmaaftale, men det er ikke lovpligtigt.

Siden opstarten af en række arbejdsmarkedspensioner i begyndelsen af 90’erne har mange flere danskere sparet op til deres egen pension.

Det har betydet, at flere og flere i dag får en større udbetaling fra deres arbejdsmarkedspension, når de går på pension.

Helt afgørende

Alligevel er offentlige pensioner og udbetalingen fra ATP helt afgørende for de fleste pensionisters økonomi.

Hele 40 procent af de danske pensionister har ikke en løbende udbetaling fra en individuel pensionsopsparing eller arbejdsmarkedspension.

Det hænger sammen med, at de gennem arbejdslivet fx har været selvstændige, eller har arbejdet på den del af arbejdsmarkedet, som ikke er dækket af en arbejdsmarkedspension.

De offentlige grundpensioner er således et uundværligt sikkerhedsnet for mange. Folkepensionen blev grundlagt ved lov i 1957. ATP blev ligeledes grundlagt ved lov i 1964.

ATP-udbetalingen udgjorde i 2022 i gennemsnit 19.000 kr.

76 procent

På landsplan udgør grundpensionen - folkepension og ATP - stadig i gennemsnit 76 procent af pensionisternes pensionsindkomst.

- Og der er ikke enorme regionale udsving:

De tre kommuner hvor andelen af grundpensionen er størst

  1. Ikast-Brande: 83,3 pct.
  2. Morsø: 82,9 pct.
  3. Langeland: 84,4 pct.

De tre kommuner hvor andelen af grundpensionen er mindst

  1. Rudersdal: 59,9 pct.
  2. Gentofte: 60,0 pct.
  3. Hørsholm: 62,3 pct.

I Norddjurs udgør grundpensionen 81,1 pct. - I Syddjurs 77,1 pct.

Mere opsparing

Selv i fremtiden – i 2080, når de nye arbejdsmarkedspensioner er fuldt modnet - forventes grundpensionen stadig at udgøre omkring 50 procent af pensionsindkomsten.

Årsagen til, at grundpensionen forventes at fylde så meget i fremtiden er, at det vil kræve en betydeligt større opsparing end den vi ser i dag, hvis man selv skulle spare op til, hvad der svarer til folkepension, ældrecheck, boligydelse og varmetillæg.

Det viser Faktum-analysen udarbejdet af ATP.

Den kan læses her:

www.atp.dk/dokument/pension-i-tal-2023