KLUMME MUS med mening
Medarbejder Udviklings Samtaler (MUS) har været et tema i næsten enhver virksomhed siden midten af 1990'erne.
Min oplevelse er desværre at både ledere og medarbejdere føler det som lidt af et pres og noget der skal overstås, for at have et alibi for kunne hævde at der er fokus på udvikling i virksomheden.
Resultatet er derefter!
Hvis vi ønsker et reelt og meningsfyldt udbytte, kan det imidlertid gøres rimeligt enkelt.
Recepten er at gennemføre sine MUS?inden for rammerne af Strategisk Kompetence Udvikling (SKU).
SKU sikrer en sammenhæng mellem organisationens strategi og den kompetenceudvikling, der finder sted i virksomheden, og da det sker inden for et eksisterende system, som mange ikke hidtil har oplevet et reelt udbytte af, er det en rigtig god - og billig - investering.
SKU tager udgangspunkt i virksomhedens strategi og definerer:
1. De kompetencer alle skal besidde for at realisere strategien (2-3 stk.)
2. De kompetencer ledelsen skal besidde (2-3 stk.)
3. Afdelingsspecifikke kompetencer (2-3 stk.)
4. Individuelle kompetencer.
5. På hvert enkelt niveau, beskrives det, hvad det vil sige at besidde de konkrete kompetencer på forskellige niveauer, gående fra inkompetence til ekspertniveau (arbejd gerne med f.eks. 5 niveauer)
Herefter afdækkes gabet mellem ønskede og reelle kompetencer, bl.a. ved MUS og planer laves for udvikling af de kompetencer som savnes.
Hermed sikres på bedste måde at virksomheden udvikler de kompetencer som stemmer over ens med strategien.
?Men are anxious to improve their circumstances, but are unwilling to improve themselves; they therefore remain bound?
James Allen