Fortsæt til indhold

Humør, handel og hygge i Gjerrild

Kræmmerstader tæt på udsolgt til årets byfest, og stort set al underholdning og musik på plads

Samfund
Af Anna B. D. Lorenzen

Gjerrild Kram Rock Jazz er efterhånden et af Djursland største kræmmermarkeder.
I år er der to scener med mere end 50 timers levende musik. Der er tivoli, gøgl, udstillinger, opvisninger og camping.
Desuden byder byfesten i Gjerrild på en af Jyllands største fodboldturneringer med pengepræmier, Djurslands Bank Cup.
Torsdag og fredag er der banko, sodavandsdiskotek og live musik. I weekenden er der kræmmermarked, tivoli og live musik, helikopterrundflyvning, gymnastikopvisning og fodboldturnering. Der er gudstjeneste i teltet med sognepræst Eva V. Andersen og Grenaa Messingblæserkvintet.
Orkestrene, der spiller fra fredag til søndag aften, er en blanding af kendte og mindre kendte kunstnere.
Blandt orkestrene kan nævnes: Cut For Popp, The Love Muffins og MiRsk, Uffe Steen Trio og Neighbours, Thorbjørn Risager Band, Fenders, Ester Brohus og Djursland Spillemændene.
Festivaldagene er 29.og 30.juni. Arrangørerne oplyser, at der er mulighed for at campere for billige penge.
Adgang og parkering er gratis. Mere information: www.gjerrildfestival.dk