Fortsæt til indhold

Udviklingshæmmede får en fed check af lokal bilforhandler

Lokal bilforhandler er så stolt af Sølund Festivalen, at han sender bunker af penge og kærlige tanker af sted til de udviklingshæmmede

Samfund
Af Bettina Sønderskov

Indehaveren af RAF Motors A/S, Per Kirkegaard, trillede fredag formiddag en tur forbi Valby Bakke i Skanderborg med en toptunet Hyundai og en kæmpecheck på 100.000 kroner. Begge dele blev overladt til formanden for Sølund Musikfestival, Lasse Mortensen, som kvitterede for hjælpen med et knus og en tåre i øjenkrogen.
I tre år har Skanderborggenseren bag det store bilhus RAF Motors med base i Horsens stillet køretøjer til rådighed for festivalen. I år er støtten udvidet med 50.000 kroner til indkøb af tøj og en check på 100.000 kroner, som festivalen frit kan disponere over.

Husker dem fra grusgraven

“Jeg er vokset op i Skanderborg og har set de multihandicappede gå op og ned af gaden hver dag. Jeg kan stadig huske, hvordan beboerne gik rundt i deres mørkeblå Kansas-tøj med trillebøre fuld af sand i grusgraven på Sølund, da jeg var barn. Det var sørgeligt at se på, så jeg synes, at det er fantastisk dejligt at se, hvor godt beboerne på Sølund har det i dag,” siger Per Kirkegaard.
Han er glad for, at beboerne på Sølund og udviklingshæmmede i resten af landet, siden 1981 har haft mulighed for at tage til en festival i Skanderborg, som er indrettet på deres præmisser.
“Jeg har selv været med mange gange . Det er sjovt at opleve, hvor hurtigt, der går Sølund i den. Her hjælper det ikke noget at stå og trippe og have travlt, hvis ham der står foran dig i køen tager lidt tid om at finde penge frem til en fadøl. Så man man give sig tid, og det er alle fantastisk gode til på den festival,” konstaterer Per Kirkegaard.
Bilforhandleren er imponeret over den energi, som festivalens frivillige medhjælpere hvert år lægger i at skabe årets fest for de mange tusinde udviklingshæmmede, som giver den gas i Skanderborg tre dage i juni - ligegyldigt om regnen pisker ned eller solen skinner fra en skyfri himmel.
“Festivalen har desværre haft utroligt dårligt vejr i flere år. Det har kostet mange penge, og mange institutioner kæmper med økonomien, så festivalen har haft nogle hårde år. Jeg synes, at den festival er så vigtig for Skanderborg, at det personligt giver mere mening for mig, at være sponsor for den, end et for et lokalt sportshold eksempelvis,” siger Per Kirkegaard.

Benhård indsats

Formanden for Sølund Festivalen er lykkelig for pengene og de fire skinnende sorte Hyundai-biler med limegrønt tag, som festivalen får lov til at lege med i år takket være bilforhandleren,.
Hyundai europas største kassevogn til at køre køkkenet, en stationcar til camping to personbiler i 30 allesammen
“Bilerne gør det meget nemmere at f¨å logistikken til at gå op, og så er 100.000 kroner rigtigt mange penge. Det begynder at se fornuftigt ud, og det er en god optakt til lørdag, hvor Cityforeningen i Skanderborg også støtter os i et nyt tiltag, som de kalder for Livsglad Lørdag,” siger Lasse Mortensen.
Han begyndte for tre år siden at arbejde målrettet på at skaffe sponsorer til festivalen, som før den tid levede trygt og godt.
“Der var engang, hvor alle billetter blev udsolgt på seks timer, og vi ikke havde de store problemer med at få økonomien til at gå op. I dag kræver det en større indsats, og så er det fantastisk at mærke at folk faktisk er så vilde med at støtte os, lyder det fra en taknemmelig festivalformand