Fortsæt til indhold

Lokale "ladies" giver Sølund Festivalen 20.000 kroner

Ladies Circle giver kæmpecheck til udviklingshæmmedes festival i Skanderborg

Samfund
Arkiv

skanderborg Ladies Circle Skanderborg har været værter ved dette års landsmøde for alle medlemmer af Ladies Circle i Danmark. Landsmødet blev afholdt i rigtig festival stil, som Skanderborg er kendt for. Knap 500 piger fra hele Danmark var samlet i Skanderborg sidst i maj måned til Landsmødet.
Til landsmøderne indsamles der penge til et lokalt formål, og Ladies Circle Skanderborg havde indsamlet mange flotte gaver fra de lokale forretninger og virksomheder til amerikansk lotteri. Det blev til et overskud på 25.000 kroner hvoraf de 20.000 kroner doneres til Sølund Festivalen.
”Vi har valgt at donere et stort beløb til Sølund af flere årsager. Vi ved, at de har hårdt brug for pengene og vi vil gerne støtte et lokalt initiativ som også ligger i tråd med dette års tema af landsmødet, som er i festivalens tegn. Desuden går vores nationale indsamling i år til Hammel Nerocenter, som ligger godt i tråd med Sølund Festivalen,” skriver Ladies Circle i en pressemeddelse
Ladies Circle er en international organisation, som opererer i 36 lande, og som tæller omkring 13.000 kvinder mellem 20 og 45 år.