Fortsæt til indhold

Brabrand-pige er i semifinalen i brille-dyst

En rejse til New York er på spil for 23-årige Linda, som deltager i Årets Brillelook 2013

Samfund
Christina S. Johansen

23-årige Linda Tatiene Sanogo Glenthøj, som kommer fra Brabrand har blandt hundredvis af deltagere fra hele landet kvalificeret sig til semifinalen i Louis Nielsens model-konkurrence, Årets Brillelook 2013.
Hvis hun ender med at gå hele vejen og vinder i både Danmark og Skandinavien, venter der hende en rejse til New York og et personligt photoshoot med den store danske model Helena Christensen.
“Jeg var meget overrasket, da jeg fik at vide, at jeg var gået videre. Jeg havde virkelig ikke regnet med det,” siger Linda Tatiene Sanogo Glenthøj i en pressemeddelelse og forsætter:
“Jeg synes, at det her er en god konkurrence, fordi den giver almindelige mennesker chancen for en helt fantastisk oplevelse.”

Studerer og blogger

Til daglig læser Brabrand-pigen fransk litteratur på Aarhus Universitet med henblik på at tage en kandidatgrad i Afrika-studier. Fritiden bruger hun på musik og film og på at blogge om både mode, events, musik og koncerter.