Fortsæt til indhold

3 i én

Samfund
Af sognepræst Torben Tramm, Helligåndskirken

Vi er inde ved noget af det allersværeste at forstå i kristendommen. På søndag fejrer vi Treenighedens Fest – at Gud er én, men alligevel tre. Hvordan i alverden kan det dog lade sig gøre?
Hvordan kan man hævde, at der kun er én Gud og alligevel sige, at han har en søn, og at der også er noget, der hedder Helligånden? Svarer det ikke til at sige, at to og to er fem? Det er i hvert fald i strid med al logik, at noget på én gang kan være én – og tre! Det kan ikke begribes med forstanden, men må favnes med hjertet og troen.
"Ja ja, typisk, så kan man lige styre udenom!"
Nej, det er ikke for at styre udenom, det er for at styre lige ind i det centrale og forsøge at lukke det op, for det handler i bund og grund om kærlighed:
Det handler om den skaber, der i bundløs kærlighed og fordi han ikke var sig selv nok, men ville andet end sig selv, satte verden i verden og os ind i den. Vi er skabt af kærlighed, i kærlighed og til kærlighed. Det er Gud Fader. Skaberen.
Og da vi ikke kunne komme til ham, da vi var gået fejl af sporet og målet og faret vild på vejen, da vi ikke kunne komme til ham, kom han selv til os for at hente os hjem til sig. Han kom til os, blev kød og blod og tog vort liv på sig med alt, hvad det indebærer af glæde og sorg, latter og smerte. Det er Guds søn, Jesus Kristus, vor ven og bror.
Efter sin død og opstandelse fór han til himmels og er nu ikke længere blandt os som den, vi kan røre ved. Det kunne vi dengang, han gik her på jorden. Nu kan vi ikke mere røre ham, men til gengæld kan han røre ved os! Det er en rar fornemmelse, og jeg tænker, du har mærket det! Det Gud Helligånd, Guds måde at røre ved os på, bevæge os, skubbe os i retning hen mod hinanden, sende os derhen, hvor der er brug for os.
Jamen det kan da stadig ikke forklare, at nogen kan være én og alligevel tre? Måske ikke, og nogle gange kan man godt have brug for billeder for at få tingene lukket op. Her er ét:
Tænk på din egen far. Han er én person. Kun én person. Men man kan tale om ham på forskellige måder. Han er i første omgang din far. Men for at blive far, skulle han jo først være mand eller kæreste. Han var, og er måske stadig, din mors mand eller kæreste. Han er altså både far og mand. Men ikke nok med det! Han har jo også selv en far. Og derfor er han også søn. Se, nu bliver det jo indviklet:
Din far er ikke bare, din far, men også ægtemand/kæreste OG sin fars søn. Vi kan sagtens tale om tre højst forskellige roller – men er vel samtidig enige om, at det er én og samme person, vi taler om? Tre, men alligevel én? Er det i virkeligheden så svært at forstå? Det handler om kærlighed.
Tænk videre og tænk med og lad dig røre af ham i din kirke på søndag! Glædelig Trinitatis Søndag!