Han vovede den ene arm

Det skete i Irland i 1400-tallet, at slægterne Butler og Fitzgerald lå i strid med hinanden. James Butler og hans folk havde søgt tilflugt i St. Patricks domkirke og barrikaderet døren. De holdt stand længe, men til sidst led de både sult og tørst. Skulle de overgive sig – eller skulle de kæmpe til sidste mand? Udenfor var kirken omringet af hertug Gerald Fitzgerald og hans folk. De overvejede at storme kirken, men de vidste, det ville koste dem mange liv.
Til sidst trådte hertug Fitzgerald hen til kirkens dør.
"Lad os dog stoppe den vanvittige kamp. Lad os slutte fred, Butler!" Råbte han.
Der var ingen reaktion indefra.
"Kom nu ud. Vi ophæver belejringen. Lad os i stedet tale sammen!"
Stadig intet svar.
Da gjorde hertug Fitzgerald noget mærkeligt: Han løftede sit sværd, og begyndte at hugge et hul i døren, så stort som en arm. Så lagde han sværdet fra sig.
"Lad os slutte fred, Butler!" Sagde han.
Og derpå stak han armen ind i hullet, ind i mørket inde bag ved.
Og som det hedder i indskriften i kirken:
"Han vovede sin arm!"
Ville den blive hugget af, eller ville den blive grebet i et håndtryk? James Butler greb hans hånd. Der blev sluttet fred, og belejringen blev ophævet.
Måske havde han hørt de ord, som læses op i kirken på søndag om, at vrede kan være lige så livsødelæggende som drab. Og at det er vigtigt, at du slutter fred med dine nærmeste.
Og går sommerferien til Dublin, så besøg St. Patricks domkirke, hvor beretningen om den modige fredsslutning står på den gamle indgangsdør.