Malling-elever i Adventure Race
Camilla Olesen
For andet år i træk har der været Adventure Race for 8. og 9. årgang på Malling Skole. Det er et stjerneløb, hvor eleverne dyster i hold mod hinanden. De har været på forskellige poster i Vilhelmsborg Skov, hvor de har løst opgaver, der var en blanding af samarbejdsøvelser, fysiske øvelser og problemløsningsopgaver. Derudover skulle de læse kort og være taktiske. Der var ni hold med, og fem gennemførte. Det blev Simon Tornbjerg, Frederik Fendinge Pedersen og Oliver Vengdahl fra 9.B, der vandt vandrepokalen.