En skattekiste i børnehaven
I børnehaven Guldbryllupsasylet på Frederiksbjerg har de fundet en skat med regnskabsbøger fra 1892, dagbøger over børnene og den gamle forstanders kjole og sko
Børnehaven Guldbryllupsasylet står med sine gamle bygning plantet, som et solidt klenodie på Sct. Pauls Gade på Frederiksbjerg. Den røde bygning med sine store rum og buede hvælvinger gemmer på en lang historie. Her møder fortiden nutiden, når børnene leger med ipad i underetagen, imens overetagen rummer skatte fra 1892, hvor Guldbryllupsasylet første gang slog dørene op. Under en oprydning, i forbindelse med en renovering af børnehavens første etage, har pædagogerne fundet en velbevaret kulturarv, som har overlevet tidens fodspor.
Tante Mille
“Vi har fundet frøken Frederiksens gamle kjole, pastorens høje hat, regnskabsbogen fra 1892, feltsenge, legetøj og kulbuelys-apperat,” siger Jane Lindner, som er pædagogisk leder i børnehaven Guldbryllupsasylet.
De mange fund stammer fra en mere end hundrede år lang historie. Guldbryllupsasylet er oprettet af velstillede aarhusianere, som i anledning af Kong Christian og Dronning Louises guldbryllups dag, slog dørene op 26. maj 1892. Dengang var det diakonisser, som arbejdede i børnehaven. Der var 50 børn, som ofte kun var tre uger, når de blev afleveret af enlige mødre, som arbejdede på den nærliggende tekstilfabrik.
Børnene strikkede og hæklede, og de store hjalp med at passe de små. I 1926 kom Frøken Emilie Randrup til, som i hele kvarteret gik under navnet tante Mille. Gennem de næste 20 år blev hun en stor del af Guldbryllupsasylet. Hun havde et stort hjerte, og på et tidspunkt havde hun 80 børn under sine vinger. Da tante Mille gik på pension i 1947, overtog Karen Frederiksen, som lagde hele sin sjæl i Guldbryllupsasylet gennem de næste 33 år.
Frøken Frederiksen
Frøken Frederiksen, som hun blev kaldt af alle, var med til at få et kulbuelys-apparat, datidens solarium, til børnehaven.
“Jeg forestiller mig, at der dengang ikke var barsel, så børnene kom formodenlig af sted, når de var helt små. Hvis nogen af børnene havde gulsot, fik de lysbehandling,” siger Jane Lindner.
Frøken Frederiksens erindringer viser også, at lysbehandling blev brugt til børn, som efter krigen havde forskellige sygdomme på grund af dårlige boligforhold, trange kår og for lidt mad. Efter sigende hjalp tyve minutters lys to gange om ugen på børnenes heldbred.
Det fleste ting er allerede hentet af Den Gamle By og Statssarkivet, men de sidste guldstykker lever stadigvæk videre på Børneasylet.
“Vi skal have renoveret første etage, så vi har ikke så meget plads, men det er svært at give de sidste ting fra sig, da de fortæller en historie, som ingen kan fortælle med ord i dag,” siger Jane Lindner.