Kamp for Danmarks første plantevæg

Timerne løber hurtigt for Jonatan Marcussen i disse dage.
Vækstsæsonen er i fuld gang, og naturen springer ud overalt. Den aarhusianske iværksætter og bygherrerådgiver så også gerne, at planterne sprang ud vertikalt.
Gennem tre år har det været hans drøm at få Danmarks første udendørs højteknologiske plantevæg etableret i Aarhus, nærmere bestemt på baghuset i Mejlgade 39.
Men det har vist sig udfordrende at at få bygningsejere, investorer og kommunen med på ideen, om at 500 m2 på en etageejendom skal dækkes med planter for at omdanne CO2 til ilt, mindske energiforbrug og give midtbyen et grønt look.
For tredje år i træk ser det ud til, at Jonatan Marcussen må udsætte sine grønne planer.
"Det er vildt frustrerende. Jeg er igen meget tæt på. Mit gæt er, at hvis vi skal nå det i år, så skal alting falde på plads i løbet af syv dage," siger Jonatan Marcussen.
En manglende tilladelse fra Aarhus Kommune i forhold til brandforhold og et hul i budgettet er lige nu iværksætterens største hovedpine.
"Det er et pionerprojekt, og det tager tid, når alting er nyt og eksperimenterende. Hvis vi lykkes med projektet nu, vil det danne præcedens for, hvordan man etablerer lignende plantevægge i hele Østjylland. Det vil være stort og bestemt værd at vente på," fortæller Jonatan Marcussen.
En pulje til grønne ildsjæle under Miljøministeriet har for nylig givet en halv mio. kr. til projektet, hvilket har medført, at væggen er vokset fra 200 til 500 m2.
Ejendomsselskabet Sinding Ejendomme, der ejer Mejlgade 39, vil matche det beløb, Jonatan Marcussen har formået at skaffe. Lige nu 740.000 kr. Men der er stadig et stykke op til 1,7 mio. kr, som cirka er prisen på plantevæggen.
Lige nu overvejer ejendomsselskabet, om de vil lukke hullet.
"Jeg håber meget, det lykkes. I forhold til urban farming og vertikal forgrønning er vi ikke særligt langt fremme i Danmark. Vi skal have øjnene op for mulighederne i den grønne sektor og generel grøn omstilling," mener Jonatan Marcussen, der er uddannet art director og tidligere har arbejdet ti år i reklamebranchen.
Han understreger, at plantevæggen ikke kan sammenlignes med efeuen, der breder sig på universitets bygninger.
"Jeg kalder plantevæggen byens grønne lunger. Det er en højteknologisk sag, som består af moduler i et lukket system."

Vil have endnu mere

Initiativet glæder kommunens stadsarkitekt Stephen Willacy.
"Jeg synes, det er så godt et projekt. Sådan noget vil vi gerne se endnu mere af. Det passer godt i det bæredygtige miljø, som kvarteret forsøger at skabe. Vi arbejder generelt for at skabe flere grønne miljøer inde i byen, så jeg ser meget gerne, at plantevæggen bliver gennemført," siger Stephen Willacy.
Også bestyrelsesformand i Innovation Lab Preben Mejer er begejstret for initiativet.
"Der er en generel tendens til at skabe oplevelsesrige byrum, som kombinerer teknologi og det grønne element. I New York og London ser man flere af den slags projekter på uventede steder, og det er noget, vi også vil se endnu mere af herhjemme. Der er også stigende fokus på, at kvarterer og endda enkelte huse skal være selvforsynende, og det ligger plantevæggen også godt i tråd med," siger Preben Mejer.
Udover plantevæggen arbejder Jonatan Marcussen også med projektet Aarhus Green Living Lab, som i januar fik 146.250 kr. fra kulturhovedstadspuljen. Med i bestyrelsen sidder bl.a. VIA University College, Arkitektskolen og Erhverv Aarhus.
"Ambitionen er at gøre Mejlgade til et bylaboratorium, hvor man udvikler og tester bæredygtige initiativer, og dermed skaber flere grønne job. Plantevæggen er blot et element," siger Jonatan Marcussen, der er projektleder for Aarhus Green Living Lab.