Fortsæt til indhold

Fritvalgsbevis på banen

Samfund
Erling Baastrup

Lovgivningen om mulighederne for at benytte private aktører, når det handler om levering af personlig pleje, praktisk hjælp og mad er blevet ændret.
Favrskov Kommune fortsætter dog uændret med godkendelsesordningen, hvor kommunen offentliggør prisbetingelser og kvalitetskrav, hvorefter den private leverandør retter henvendelse til kommunen om godkendelse. Godkendes leverandøren, indgår denne på lige fod med den kommunale leverandør og eventuelle andre private leverandører. Borgeren kan frit vælge mellem leverandøralternativerne.
Der er dog to nye ting på banen. Lovgivningen kræver nu, at den enkelte skal have mulighed for at vælge blandt mindst to leverandører. Heraf må den ene gerne være kommunen.

Fritvalgsbevis

Fritvalgsbeviset er også noget nyt, men har nok mest symbolsk betydning. Det giver borgere, der er visiteret til hjælp, adgang til selv at indgå aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse. Kommunen har tilsynsforpligtigelsen med virksomheden.
Hvor mange penge, man får på sit fritvalgskort, bestemmes af, hvilke ydelser, som borgeren er visiteret til.

Fordelingen

*15 ud af 487 får personlig pleje af privat leverandør, af hvilke, der er tre
*41 ud af 643 får praktisk hjælp fra privat leverandør.
*10.283 måltider ud af 90.264 blev leveret privat i 2012.