En godsbane søger sit spor

Efter tre måneder kunne man booke lokaler online, lederen kom til efter et halvt år og en samlet facebookside blev lanceret i oktober.
Det første år på kulturproduktionscentret Godsbanen har været fyldt med udfordringer.
Den 120 mio.kr. dyre ombygning af den tidligere DSB-godsbanegård blev forsinket, og var knap færdig, da kulturrådmand, kulturminister og realdania-direktør hamrede søm i svellerne og markerede åbningen i marts sidste år.
"Det er en del af charmen. Godsbanen er sådan et sted, som aldrig bliver færdigt, og som aldrig må stå stille," siger Kim Bisgaard, der blev ansat som leder af stedet 1. september.

Besøgstal skal højere op

Ifølge chefen har 175.000 mennesker været på Godsbanen i løbet af det første år. Folk der skal spise i restauranten, høre musik, arbejde i værkstederne, se teater eller blot bruge printeren.
"Det tal indeholder også gengangere, og det er klart, at jeg gerne vil have det endnu højere op."
En af de ting, der har haltet på Godsbanen, er skiltningen. Det har Teater Katapults chef Torben Dahl mærket.
"Det er endnu ikke løst tilfredsstillende. F.eks. skal gæster i Folkekøkkenet anspores til at bruge de mange andre tilbud, der er hernede. Men Godsbanen er noget af det bedste, der er sket for Aarhus i mange år. Bare vent og se," mener Torben Dahl, og Kim Bisgaard lover, at der snart er nyt fra skiltefronten. Skiltene indendørs kommer på plads i maj. Udendørsskiltene kan han ikke sætte dato på endnu.

Et langt, sejt kultur-træk

Alt i alt er det en tilfreds Godsbane-leder, som mener at have sat kursen rigtigt.
"Vores facebookside nærmer sig 10.000 likes. Vi har godt gang i udlejningen. Rigtig mange ting kunne være gået galt. Stedet kunne have været ligegyldigt for folk. Men det er slet ikke det, jeg oplever."
Lederen forklarer, at han forsøger at skabe et sted, der både er relevant for kunstnerne og samtidig er åbent og interessant for byens folk.
"Det er ikke noget, man bare lige gør. Det er det lange, seje træk. Jeg har en vision om at skabe et sted, som byens borgere er stolte af, og som bliver et varemærke for byen, som Aros f.eks. er blevet. Der er vi ikke endnu."