Fortsæt til indhold

"Jeg kan ikke lade være"

Birgit Svarre fra Hinnerup blev kåret som Ældre Sagens frivillig nummer 14.000, selv skelner hun ikke mellem frivillighed og medmenneskelighed

Samfund
Kian Johansen

Natten var faldet på da Birgit Svarre blev vækket af en vågekone.
Den tidligere sygeplejerske havde fået et par timers søvn, inden hun blidt blev purret op.
"Det er tid nu," lød det fra vågekonen, der tidligere havde lyttet stille på Birgits historie.
Hør et miniinterview som vi har lagt på Facebook her.
"Og så nåede familien at komme, vi var otte samlet, da min mand døde," genfortæller Birgit Svarre, der for under to år siden kunne se sin mand gå bort efter længere tids sygdom.
Hjemmeplejen fik tilkaldt en vågekone og gjorde det sidste døgn til en god oplevelse for Birgit og familien.
Døden er aldrig en god følgesvend, men man kan se at Birgit Svarre husker afskeden som en god oplevelse, smilet er oprigtigt, ligesom de ord der kommer ud af munden, når man spørger til hendes frivillige arbejde er yderst ægte og naturlige.
Hun er netop blev udvalgt til at være frivillig nummer 14.000 i Ældre Sagen, efter at hun meldte sig som den tiende vågekone i Hinnerup-området.
Det med frivillig nummer 14.000 tager hun med sindsro, for frivillighed og medmenneskelighed er jo det samme, mener kvinden, der som det naturligste i verden inviterer den ensomme nabo over for at holde juleaften og sammen med en veninde netop har startet en kirkecafe op i Hinnerup, mens hun også er besøgsven, udover at hun nu også er vågekone gennem Ældre Sagen.
"Jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle hjælpe til og da min mand var væk, så var det tid," siger Birgit Svarre, der altid har gjort meget for andre.

Næstekærligheden

Nogle ville måske have smidt tøjlerne og ladet systemet og døveskolen klare det, men for Birgit var det mest naturligt også at tage sig af sin egen søn der altid har været hørehæmmet.
"Han skulle da også på ferie," lyder det oprigtigt fra kvinden, der mener at næstekærlighed bør være alles ret.
Hvad får du selv ud af at være frivillig?
Det er tydeligt at Birgit Svarre ikke har tænkt i de baner og efter et par åndedrag kommer svaret:
"Det er jo næstekærlighed at hjælpe andre. Det er mig lidt fjernt at stille op til det her, for jeg hjælper jo bare andre."
Birgit Svarre har i løbet af dagen været i radioen, på tv og er blevet interviewet af adskillige journalister og under alle spørgsmålene fra de kvikke journalister er det tydeligt at hun svarer oprigtigt på essensen af spørgsmålene:
Hvorfor?
"Det er den nærhed og kontakt til andre mennesker der er helt vildt vigtig for mig. Det giver bare en stor tilfredsstillelse at hjælpe andre."