Lynhurtig "krops-scanning" – eller "se med hjertet?"

Alle kender vel "krops-scanningen" ved det første møde. Lynhurtigt afgør vi, om vi føler os på bølgelængde med den anden. Mennesker, som ofte fører jobsamtaler, fortæller, hvordan de allerførste sekunder af et møde er de afgørende; inden ansøgeren overhovedet har lukket munden op, har de afgjort med sig selv, om denne samtale skal føre videre.
Alle har vi vel det overfladiske blik på. Men vi skal passe grusomt på, for det overfladiske blik kan så nemt få alvorlige konsekvenser. Mobning begynder med det overfladiske blik. Straks er man stemplet som "ham den fede". Konflikter begynder med det overfladiske blik. Det overfladiske blik stempler: "Årh, du er altid så følelseskold". Og pludselig er hele den andens identitet reduceret til dét ene ord.
Vi kan også se på en anden måde. Med hjertet. Vi kan se dybt i hinanden. Det tager ofte tid og kræver tålmodighed. Men først og fremmest kræver det den indstilling, at et menneske er så meget mere, end hvad vi umiddelbart kan se. Og det kræver nysgerrighed og indlevelse: Hvad skjuler der sig bag det tilsyneladende følelseskolde ansigt?
På søndag skal vi i kirken høre om Jesus, der så. Han fik øje på Zakæus i sit træ i skjul for de andres blikke. De andres blikke havde for længst stemplet Zakæus med så mange etiketter: Grisk, landsforræder, latterlig - en rig embedsmand, som klatrer i træer! Ha!
Men Jesus ser dybt. Han ser et menneske med en dyb længsel efter samhørighed og fællesskab.
"Zakæus, i dag skal jeg være gæst i dit hus," siger han.
At blive set dybt kan forandre et menneske, og Zakæus blev forandret.
Jesus Kristus ser dig dybt. Og han vil besøge dit hus. Det kan forandre os - måske ligefrem forandre os til at se hinanden dybt.