Fortsæt til indhold

Selvfølgelig skal grundskylden ned i Skanderborg

Konservatives Bo Zacher Nielsen understreger i dette debatindlæg, at K går til sensommerens budgetforhandlinger med ønsket om at sænke grundskylden

Samfund
Debatindlæg af Bo Zacher Nielsen, Formand, Konservative i Skanderborg

LA's skatteordfører Ole Birk Olesen klandrer VK for ikke at ville se på grundskylden. Det er helt forkert. Konservative er optaget af, at skatterne skal falde – men det kræver naturligvis en balance mellem indtægter og udgifter. En balance som LA med deres ensidige forslag i folketinget helt glemmer. Det kan vist kun betegnes som symbolpolitik.
Ole Birk Olesen burde i stedet sætte sig ind i lokale forhold. For netop Konservative i Skanderborg ønsker netop ikke, at grundskylds-provenuet stiger. Det beskrev vi allerede i et læserbrev den 27. april i år. Her fortalte vi også, at vores byrådsmedlem Jan Krog Rasmussen tog dette med til de budgetforhandlinger, der er på trapperne. Det er realpolitik!
Vi tror på, at en god balance mellem grundskylden og skatter på den ene side og de flotte tilbud som kommunen har, vil få flere til at se Skanderborg Kommune som en god bosætningskommune. Det er kun til gavn for alle.
Efter valget, vil grundskylds-provenuet også være en af de parametre vi vejer i forhold til konstitueringen, og skulle LA komme ind, vil vi glæde os til at samarbejde om dette.