Massiv kritik mod lokalt plejehjem
Plejehjemmet Kastanjehaven i Jyllinge er kommet i strid modvind. Lokalavisen Egedal kan afsløre en række alvorlige svigt i plejen af beboerne og deres pårørende
For to år siden blev plejehjemmet Kastanjehaven i Jyllinge rost til skyerne, da den kendte plejehjemsleder Thyra Frank kom på besøg.
Men nu har det fine image fået dybe ridser i lakken. I tirsdagens avis-udgave lægger Lokalavisen Egedal nemlig spalteplads til en række afsløringer, hvor pårørende står frem og fortæller om en række alvorlige svigt, som flere beboere har været udsat for i perioden fra 2010-2013.
Én af dem er June Boesen, som har kontaktet Lokalavisen Egedal med følgende forløb:
KASTANJEHAVEN: DET ER SVIGT, SOM IKKE MÅ FOREGÅ:
"Hos Kastanjehaven er det forkasteligt at blive gammel. Når mine venner mangler hjælp ved et toiletbesøg, så venter de meget længe, og ved måltiderne er der manglende omsorg. Toiletbesøg skal helst klares på bestemte tidspunkter. Det virker diktatorisk, og ofte sidder folk for længe på toilettet, før der kommer hjælp til afhentning. Jeg føler trang til at klage på disse menneskers vegne, men der er nok mange, som ikke har nogen til at klage deres sag," skriver hun.
Fik hverken vådt eller tørt
Hannelore Larsen fra Ågerup har været så utilfreds med Kastanjehavens pleje af hendes nu afdøde ven, at hun vil klage til Roskilde-borgmester Joy Mogensen.
"Jeg bliver nødt til at gå videre med det. Ved lejligheder kunne jeg sidde ved hans seng i timer uden at der kom nogen for at se til ham eller give ham mad og drikke. Tit kom aftensmaden dybfrossen i en plastikbakke, ligesom han måtte kæmpe for at komme på toilettet," siger Hannelore Larsen.
DATTER: BLEV IKKE RINGET OP, DA MOR DØDE:
Også Ida Larsen, der for tre år siden stiftede bekendtskab med Kastanjehaven, da hendes blev overflyttet fra Roskilde Sygehus med en tumor, har følgende bedømmelse af plejehjemmet.
Ingen hjælp
"Jeg kom tit derop, hvor han lå i sin ble og en t-shirt. Han slog sig meget, så der var blod på sengen. Det vaskede jeg af, men når han ringede på klokken for at få hjælp, så kunne der godt gå en halv time. Andre gange blev bare den slukket. Stedet var snasket, og i den tid, hvor jeg kom dernede, var der gammelt møg på toilet og bad. Den dag min mand udåndede, så ringede vi efter hjælp, da han rallede meget. Der kom ingen, så jeg blev ved med at ringe på snoren og først efter lang tid kom der personale, og der var han udåndet. Jeg har en kort, men meget dårlig oplevelse af stedet," skriver Ida Larsen.
Læs også interviewet med Anne Christrup fra Jyllinge, der beskriver flere alvorlige svigt i forbindelse med hendes mors sidste tid på plejehjemmet.