Fortsæt til indhold

Danmarks bedste velgørere bor i Birkerød

I maj skænkede kunderne i Dagli"Brugsen I Birkerød cirka 1000 kroner til Børns Vilkår og CARE Danmark ved at trykke på Velgørenhedsknappen på flaskeautomaten

Samfund
Anne Dahl Kristensen

Det er ikke kun bøgen, der er springer ud om foråret. Også kunderne i Dagli'Brugsen i Birkerød er sprunget ud som glade givere, idet de hører til blandt de tre Dagli'Brugsen-butikker i Danmark, der i maj donerede mest via Velgørenhedsknappen. Knappen sidder på flaskeautomaterne i alle Coops butikker og varehuse, og de næste to år går pengene dels til Børns Vilkår, dels til CARE Danmark.
På landsplan blev der i maj måned gennemsnitligt doneret 245 kroner i Dagli'Brugsen-butikkerne, og derfor er donationen på knap 1000 kroner helt i top. Ifølge butiksbestyrer, Casper Andersen, er forklaringen at kunderne i området er meget socialt bevidste.
"Vores kunder vil gerne hjælpe udsatte børn i Danmark og verdens fattigste familier i udviklingslandene. Den mulighed griber de via Velgørenhedsknappen, hvor de støtter CARE og Børns Vilkår arbejde," siger Casper Andersen.

Hver en krone hjælper

Kommunikationschef i Børns Vilkår, Christophe Kirkegaard, er meget taknemmelig for den flotte donation fra Dagli'Brugsen i Birkerød. Pengene går til at hjælpe endnu flere børn på Børns Vilkårs BørneTelefon.
Rådgivningen havde godt 33.000 rådgivninger af børn og unge i 2012, der ringede ind og fik hjælp til alt fra kærestesorger til mobning og omsorgssvigt. Imidlertid var der knap 57.000 opkald, som rådgiverne ikke kunne nå at besvare.
"Erfaringen er, at alle samtaler rykker og for hver krone, der samles ind, kan vi hjælpe endnu flere børn," siger Christophe Kirkegaard.