“Jeg troede det ville være et børnefængsel”

"Da jeg kom hertil, syntes jeg faktisk, at de fleste pædagoger var nogle røvhuller. Det er ikke altid at man føler, at sådan nogle kan hjælpe en og sætte sig ind i ens situation. Men i dag har jeg fundet ud af, at jeg gerne vil være pædagog. fordi jeg har set, at man kan hjælpe. Jeg tror at jeg ville være en god pædagog, fordi jeg kan hjælpe børn med ting, som jeg selv har haft det svært med"

Ordene kommer fra Bastian Reese, der er en af de syv børn og unge, der i dag bor på døgninstitutionen Tinghøj i Kolding.
Teenageværelset er som ungdomshybler for drenge er flest.
En halvnøgen damenumse og en plakat med Black Eyed Peas pryder væggen og i hjørnet står en guitar og venter på at blive taget i brug.

Fordomme

Omgivet af pædagoger, andre børn og en legeplads uden for vinduet, har Bastian Reese tilbragt de sidste to år.
Da han var 14, tog han selv initiativ til at flytte væk fra sin mor på grund af problemer, blandt andet med alkohol. I fællesskab med skolen og kommunen, blev det fastsat, at turen skulle gå til døgninstitutionen Tinghøj.
En flytning, som i første omgang ikke var nem at håndtere.
"Jeg havde rigtig mange fordomme omkring hvordan et børnehjem var. Jeg troede, at det ville være et slags børnefængsel med tremmer for vinduerne og låste døre. Jeg troede også, at børnehjem kun var for børn der var unormale, eller hvis forældre er døde. Men da jeg så kom herhen, opdagede jeg, at det var noget helt andet. De havde oven i købet en Playstation 3 og det er jo ikke helt dårligt, da jeg er en rigtig gamer", siger Bastian Reese og griner lidt.

Frihed

Beboerne har huslige pligter. Mad dage, rengøringspligter og sengetider. Men ellers er der i følge Bastian Reese meget frihed på Tinghøj. Og det mener den 17-årige beboer er vigtigt.
"Det vigtigste er, at der altid er kaffe på kanden og tid til en. Men det er endnu mere vigtigt, at man skal have lov til at lukke sin dør, hvis man ikke har lyst til at være social. Det synes jeg er dejligt at man kan her", lyder det fra Bastian Reese.

Vil vende tilbage

Han har stadig neglelak på fingrene efter sidste skoledag for et par dage siden. Bastian var klædt ud som dame, da karamellerne blev kastet sammen med hans klassekammerater.
Skolen er blevet nemmere i løbet af de to år, hvor Bastian har gået på Tinghøj.
Ikke mindst fordi temperamentet er blevet bedre.
"Jeg var ret aggresiv på et tidspunkt, fordi der var mange ting, som jeg ikke kunne takle. Det er blevet meget bedre nu. Og forholdet til min mor kører også fint nu", lyder det fra Bastian Reese, alt imens han tager en slurk af sin sodavand.
Bastian Reese var med til det 125 års jubilæum, som Tinghøj for nylig kunne fejre, hvor gamle beboere også kom på besøg på deres gamle børnehjem.
Det fik ham til at tænke på, at han nok også vil vende tilbage til Tinghøj, når han er voksen og der skal fejres flere jubilæer.
"Når man er her, tænker man nogle gange, at man bare vil væk. Men når man så kommer herfra, tror jeg også man vil komme til at savne det. Det tror jeg i hvert fald at jeg vil"