Fortsæt til indhold

Caroline Wozniacki gav tennis i børnehøjde

Drenge og piger fik deres livs tennisoplevelse, da Caroline Wozniacki var på Jægersborg Allé

Samfund
Tekst: Mikael Østergaard Foto: Henrik Holst

Jægersborg Allés asfalt var skiftet ud med kunstgræs, da Danmarks tennisdarling, Caroline Wozniacki, tirsdag formiddag gjorde ophold i Charlottenlund på et af sine meget sjældne besøg i Danmark.
Der blev strakt hals og hvisket, da hun på slaget 10.00 dukkede hun frem af Danske Bank-bygningen. Spændingen - iblandet lidt nervøsitet - var især stor blandt de ca. 50 piger og drenge, der havde fået billet til at slå et par slag med tennisstjernen.
Først skulle tilskuerne dog opleve bankdirektør Michael Lindegaard og borgmester Hans Toft på en tilsyneladende håbløs opgave mod Caroline og Pondus, der ifølge stævnespeaker Jimmy Bøjgaard aldrig har tabt en double. Og med en sikker sæt på 4-1 i partier er den udsædvanlige konstellation fortsat ubesejret.
Og så var det børnenes tur til at udfordre Caroline, der udstyret med headset undervejs fortalte om højdepunkter i sin karriere og besvarede spørgsmål fra sine små modstandere.
Den over to timer lange event sluttede med autografskriveri, og så kunne børnene tage hjem til deres respektive klubber en stor oplevelse rigere.

Sådan så det ud tirsdag formiddag på Jægersbord Allé.