Fortsæt til indhold

Fire jubilarer i Djurslands Bank

Fire medarbejdere startede som bankelever samme dag for 25 år siden

Samfund
Arkiv

15. juli 2013 kan Anita Vahle Hansen, Anni Boje Kjemtrup, Betina Christensen og Lotte Bækgaard fejre 25-års jubilæum i Djurslands Bank. Alle fire startede som elever i banken 15. juli 1988.
Kundemedarbejder Anita Vahle Hansen startede i Grenaa afdeling. Hun har gennem årene arbejdet i Bønnerup og Fjellerup afdelinger samt bankens interne produktionsafdeling i Hornslet. Siden 2004 har Anita Vahle Hansen arbejdet i Grenaa afdelings front- og kassefunktion.
Finansrådgiver Anni Boje Kjemtrup startede i Allingåbro afdeling. Anni har i alle årene arbejdet med rådgivning af bankens privatkunder – både i Ørsted og Vivild og siden 2011 i Auning afdeling.
Finansrådgiver Betina Christensen startede i Ryomgård afdeling. Betina har i alle årene arbejdet med rådgivning af bankens privatkunder – både i Kolind og Rønde og siden 1999 igen i Ryomgård afdeling.
Finansrådgiver Lotte Bækgaard startede i Ørsted afdeling. Lotte har i alle årene arbejdet med rådgivning af bankens privat- og erhvervskunder – både i Auning og siden 2012 i Ryomgård afdeling.
Der afholdes Åbent hus i Ryomgård afdeling for Betina Christensen og Lotte Bækgaard fredag 23. august klokken 14-16.

Finansrådgiver Anni Boje Kjemtrup.
Finansrådgiver Betina Christensen.