Fortsæt til indhold

Større ombygning i Auning Idræts- og Kulturcenter

Ombygningen i Auning Idræts- og Kulturcenter er i gang

Samfund
Anette Bonde

Renoveringen af Auning Idræts- og Kulturcenter er startet. Forude venter en større ombygning af området mellem Hal A og svømmehallen.
Centerleder Henrik Johansen fortæller, at ombygningen vil være færdig til januar. Han forventer ikke, at der vil være forhindringer i forhold til den daglige brug af hallen. Dog kan enkelte lukkedage ikke helt undgås, blandt andet når der skal lægges nyt gulv.
Under ombygningen etableres en midlertidig café med et mindre udvalg. Den finder man i området ved indgangen til svømmehallen.

Færdig til januar

Til januar vil der være reception i hallen, ny indgang til Hal A, ny café med køkken, nye mødelokaler med fleksible skillevægge, nye døre, nye toiletter, nyt handicap-toilet, ovenlys, ny belysning i hele området, nye lofter og nye gulve der går igennem det hele og uden trin, så det er handicapvenligt, samt nyt kontor.
Med receptionsdelen vil idræts- og kulturcentret fremover kunne servicere brugere og nye medlemmer i køb af kort til idræt. Henrik Johansen fortæller, at der også arbejdes på at kunne tilbyde foreningerne at hjælpe med at køre deres medlemskartoteker, økonomi med mere.