Kommunale får har gnasket bjørneklo i 20 år
Den forhadte plante er populær blandt Vejle Kommunes 75 får. De æder og æder - tilsyneladende uden nogensinde at standse plantens hærgen
Vejle Kommune har 75 får “ansat” til at rydde områder, hvor den forhadte, invasive plante, kæmpebjørneklo, hærger. De uldede ukrudtsbekæmpere har gumlet og gnasket i 20 år. Med stor fornøjelse - men uden den ønskede effekt. Planten er langt fra nedkæmpet. Nærmest tværtimod.
På Haraldskær, vest for Vejle, holder holdleder Karl Møller og Miljøprojektet til. Det er her, fårene bor, når de ikke er på opgaver rundt om i kommunen.
Han er glad for fårene, fårehundene og arbejdet. Men han ser ikke umiddelbart nogen ende på indsatsen mod bjørneklo.
“For 20 år siden sagde man, at hver plante rummede 10.000 frø. Nogle år senere justerede man tallet op til 20.000. Senere blev det 50.000. Så en dag besluttede jeg mig at tælle efter. Jeg tog en plante, tørrede den, talte 1.000 frø, vejede dem og gangede op. Så jeg kan slå fast, at der er over 100.000 frø i hver plante. Frøene er olieholdige og kan overleve i jorden i mange, mange år,” siger han nøgternt konstaterende og fortsætter:
“Så hvis bare én plante får held til at frigive sine frø, er hele indsatsen sat år tilbage. Det er et Sisyfos-arbejde,” siger han med henvisning til figuren i den græske mytologi, som blev straffet med et uendeligt, nytteløst, tungt arbejde.
Virker i et stykke tid
Selvom Karl Møller ingen ende ser på bjørneklo-kampen, kan han alligevel pege på succeser.
“For eksempel ved Tirsbæk strand. Der var et stor område engang helt tilgroet i bjørneklo. Det fik vi græsset ned. Men fornylig fandt jeg tre planter derude. Så det virker - men ikke i al evighed. Og det er ikke rigtigt, når “eksperter” siger, at planten til sidst dør, hvis bare den græsses ned i nogle år uden at få lov at vokse. Vi kan se, at planterne vokser op igen og igen i områder, vi har græsset ned ti år i træk,” siger han.
Ekstrem og giftig
Bjørneklo-planten er ekstrem i sin vækst.
“Fra marts til sidst i juni vokser den fra jordhøjde til to-tre meters højde. De kvæler alt andet vækst omkring sig. Planterne skygger sine konkurrenter ihjel og kan derfor brede sig uhæmmet,” siger Karl Møller.
Plantens saft er giftig.
“Hvis man får saften på huden, gør det, at solens ultraviolette stråler går direkte igennem. Det betyder, at man meget hurtigt bliver meget forbrændt. Så det virker faktisk som en forbrænding. Fårene er uskadte, fordi de kun får saften på deres uld, hvor den ikke gør skade. Det sker dog en sjælden gang, at får med meget lidt uld omkring munden bliver forbrændt,” siger han.
Hvis man har bjørneklo i haven, kan man i følge Karl Møller slippe af med den, hvis man bruger en spade.
“Planten har en kraftig rod lige under stænglen. Den skal man skære over 10-20 centimeter under jorden. Gør det, inden planten sætter frø,” siger han.