"Når vi kan, kan du også"
Store sociale, psykiske eller integrationsmæssige udfordringer behøver ikke at spænde ben for en uddannelse. Det budskab spreder et korps af unge rollemodeller til andre unge
De har aldrig talt om det. Aldrig sat ord på. Men Sibel Øzcan har alligevel altid vidst det. Hendes forældre har haft skyhøje forventninger til hende lige siden, at hun kom til verden. Efter folkeskolen var det naturlige valg selvfølgelig gymnasiet, men Sibel trivedes ikke. Det gjorde hendes fraværskonto til gengæld. Den blev så stor, at hun måtte op i hele pensum til studentereksamenen. Hun var ikke i tvivl om, at hendes forældre fandt det langt fra tilfredsstillende, men de sagde det ikke direkte - præcis som der aldrig var blevet sat ord på forventningerne.
"I virkeligheden var jeg meget ked af at gå i skole, men jeg har haft svært ved at tale med mine forældre om det, fordi jeg vidste, at de havde store forventninger til mig. Og så blev jeg bare væk i stedet for," fortæller Sibel Øzcan, der mærkede forældrenes store glæde, da hun efter gymnasiet indfriede deres forventninger ved at starte på jura-studiet.
"De sagde det ikke, men jeg kunne mærke, at de var tilfredse. Det var jeg bare ikke selv, så efter en måned stoppede jeg igen og flyttede hjem," siger Sibel Øzcan, der nu har fundet sin plads på sociologi-studiet i Esbjerg og - mindst lige så vigtigt - selv er blevet i stand til at sætte ord på sine forældres forventninger og forholdet til dem.
Inspirere og motivere
Det gør hun blandt andet, når hun optræder i rollen som ung rollemodel for Menternetværket i Esbjerg. Netværket tæller tolv unge - langt de fleste med anden etnisk baggrund ligesom Sibel Øzcan. Efter ønske fra skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger, klubber eller virksomheder sender netværket to rollemodeller af sted for at fortælle om deres personlige erfaringer med alt fra at være ordblind, praktiserende muslim i Danmark over mobbeoffer og problembarn til at finde fritidsjob eller praktikplads. De fortæller også gerne om at vokse op med flere forskellige kulturer eller hvordan det er at ligge under for fordomme og diskrimination.
Oplæggene er gratis, og tjener et helt overordnet mål:
"Det handler først og fremmest om at motivere og inspirere andre unge til at tage en uddannelse. At vise dem, at det kan lade sig gøre selv om man står overfor store udfordringer af forskellig slags," siger Christina Radl, koordinator i Mentornetværket.
De inderste tanker
Rollemodelkorpset tæller også to danske unge. 25-årige Sara Slotmand Mikkelsen rykker gerne ud, når snakken skal gå på unge og deres sejr over næsten uoverstigelige udfordringer. Som datter af en multihandicappet mor og en psykisk syg far blev hun fjernet hjemmefra, da hun blot var tre måneder gammel. Siden fulgte en opvækst i plejefamilie, inden hun som 17-årig kom på husholdningsskole - en omtumlet tilværelse der på alle måder har sat sig dybe spor. Hendes fortælling bliver derfor meget personlig, men hvis bare nogle få kan gøre nytte af den, så er målet nået.
"Det føles som om, at man står splitterravende nøgen, når man fortæller," siger Sara Slotmand Mikkelsen, der ser rollemodel-opgaven som en slags terapi for hende selv, mens tilhørerne altså gerne skulle få modet og troen på, at også de kan overvinde udfordringerne og gå i gang med drømmeuddannelsen som Sara, der kan kalde sig pædagog om to år.
Et udbytte
Om de stærke historier flytter bjerge hos tilhørerne er selvsagt svært at måle, men hos Mentornetværket selv er de ikke i tvivl om, at flere har udbytte.
"Vi får god feedback, og vi har et klart indtryk af, at de unge reflekterer over, hvad der bliver fortalt. Det er tilladt at spørge om alt, og vi oplever ofte, at de danske børn i en klasse bliver overrasket over noget, de hører," siger Christina Radl.
"Jeg har flere gange oplevet, at unge har sagt til mig bagefter, at det var dejligt, at jeg med min historie kunne forklare andre, hvordan de har det," siger Sibel Øzcan, der også ofte oplever danske elever bliver overrasket over noget, de ikke vidste.