Computeren giver eleverne karakter med det samme
Markedsføringsøkonomstuderende har været til digital, selvrettende eksamen
For andet år i træk har studerende på markedsføringsøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus i Viby været til digital, selvrettende eksamen.
Det betyder, at det sædvanlige eksamensbord med lærer og censor er skiftet ud med en computer, der giver eleverne svar på opgaven med det samme.
De har i løbet af to timer fået 55 spørgsmål. De studerende får en objektiv bedømmelse, og der er mange fordele ved den type eksamen, mener Michael Lund-Larsen, centerchef for @ventures, der står bag de digitale eksamener.
“De er som udgangspunkt mere effektive og ressourcebesparende i forhold til det antal af timer, som ellers anvendes på at udvikle, gennemføre og rette eksamener,” siger han i en pressemeddelelse.