Fortsæt til indhold

Lovlig graffiti sætter kulør på motorvejen

Elever fra Rudersdal Billedskole står for udsmykningen af det plankeværk foran Kulturcenter Mariehøj, som er sat op i forbindelse med motorvejsudvidelsen

Samfund
Arkiv

Hvorfor skal afskærmninger altid være så triste og grå?
Det spørgsmål blev stillet i Rudersdal Billedskole, og derfor har et af sommerholdene sammen med Billedskolens lærere nu haft til opgave at sætte kulør på det lange plankeværk, som er sat op foran Kulturcenter Mariehøj.
Billedskolen har arbejdet sammen med Vejdirektoratet, som var friske på idéen, og der blev derfor givet grønt lys til organiseret graffiti.
Samtidig sagde Flügger i Nærum ja til at sponsorere malingen til det cirka 30 meter lange projekt. Og så var der kun tilbage for eleverne at gribe penslen og give den gas med farverne.
Det skete fredag i uge 27, og det endelige resultat kan nu beundres fra motorvejen.
Rudersdal Billedskole for børn udbyder igen fra september undervisning for børn både på Kulturcenter Mariehøj og på Toftevangsskolen i Birkerød.