Vær med til at farvelægge digtsamlingen Jordbærtræet
Grete Obel også kendt som Obeline optræder med digtsamling
Digteren Grete Obel optræder søndag 21. juli kl. 13 i StationsHaven som JOMFRU ADELHEID med digtsamlingen ”Jordbærtræet”. Hun forventer, at det bliver en rigtig hyggelig familieeftermiddag, hvor børnene og de voksne får mulighed for at farvelægge illustrationerne til digtene. Tag gerne vandfaste farver med. De farvelagte illustrationer vil nogle dage derefter hænge til udstilling i Stationshaven til glæde for byens borgere og turisterne, hvis nogle af børnene skulle have lyst til at udstille lokalt.
Der vil også blive sunget nogle kendte børnesange og ”Øverst her på jordens mave”, en fredssang skrevet af Grete Obel, der tidligere er opført af børnekor på Ry Højskole.
Illustrationerne er lavet af Grete Obel, som fortæller:
"Digtene fra Jordbærtræet har jeg tidligere kun reciteret i mere private sammenhænge, men glæder mig til at møde børnene i Ry."
Arrangementet foregår i StationsHaven, Klostervej 1 i Ry søndag 21. juli klokken 13. Der er gratis adgang.