Ford er tilbage i Skanderborg
Via Biler bliver autoriseret forhandler, erhvervscenter og autoriseret værksted for Ford
Ford i Skanderborg Via Biler slår nu dørene op til et helt nyt Ford bilhus i Skanderborg. Derfor får Skanderborg og omegn nu mulighed for at opleve hele Fords modelprogram i det nyrenoverede bilhus på Danmarksvej 6. Værkstedet er fremover både autoriseret Ford- og autoriseret Toyota-værksted. Som supplement til Toyota-teamet på værkstedet er der blevet ansat et særligt Ford-team. Med andre ord består værkstedet i Skanderborg af kompetente teknikere og pladesmede, der ved alt om Ford og Toyota. For at fejre åbningen af det nye Ford bilhus tilbyder Via Biler i Skanderborg lige nu 20 % i rabat på første værkstedsbesøg til alle Ford-ejere. Danmarksvej 6 husede tidligere en af Via Bilers Toyota-afdelinger, og som Danmarks største forhandler af netop Toyota, vil man naturligvis stadig have adgang til hele Toyotas modelprogram som en del af den udendørs udstilling. De mange Toyota-kunder i Skanderborg og omegn vil derfor fortsat kunne få den samme professionelle rådgivning og prøveture, som de er vant til.
”Vi glæder os til at repræsentere to mærker i Skanderborg – og vi er stolte af at kunne byde velkommen til nye Ford-kunder samt alle vores loyale Toyota-kunder”, siger bilrådgiver Henrik Nielsen.