Fortsæt til indhold

Præsidentskifte i Rotary Klub

Ebeltoft Rotary Klub har holdt årsmøde og foretaget de årlige rotationer

Samfund
Arkiv

Ebeltoft Rotary Klub har holdt sit præsidentsskifte 24. juni og bestyrelsen for 2013/2014 har fået følgende sammensætning.
Præsident er Erik Andersen. Præsident elect er Jørgen Haldbo. Pastpræsident er Lisbet Høgh. Sekretær er Peter Friis. Kasserer er Jørn Christensen. Klubmester er Erling Elsig, og Counsellor er Rigmor Lauridsen.
Ebeltoft Rotary klub medvirker i flere lokale og internationale projekter.
Det mest kendte lokale projekt er Ebelfestival, som i år har 10 års jubilæum. Ebelfestival blev startet for 10 år siden af Ebeltoft Rotary Klub. I dag er festivalen udviklet til at være hele byens festival med mere end 40.000 besøgende i efterårsferien.
Blandt de internationale projekter er polio+ det største projekt, hvor Rotary klubber over hele verden samarbejde om at udrydde polio.
Ungdomsudvekslingen kan nævnes som et særdeles populært projekt for unge under 18 år. Ebeltoft Rotary Klub udsender hvert år et ungt menneske til et års ophold og skolegang i et andet land.
Det er gratis bortset for rejsen at deltage, og det er Rotary"s internationale samarbejde, der sørger for indkvartering, skolegang o.l. Alle unge under 18 kan søge om at blive udvekslingsstudent.