Fortsæt til indhold

Kan du li' at synge?

Det kræver ingen forkundskaber at prøve kræfter med Skovby Kirkes kor, der holder åbent kor

Samfund
Arkiv

Tirsdag den 20. august klokken 19 tager Skovby Kirkes kor hul på en ny sæson med højt humør, god energi og masser af salmer og sange. De to første gange den 20. og 27. august er der "åbent" kor, hvilket vil sige, at interesserede kan møde op og opleve, hvad det vil sige at synge i et kirkekor. Begge dage er der korsang fra 19 til 21.30 og efter de to første gange fortsætter koret med at mødes hver tirsdag for at synge sig frem mod efterår og jul. Repertoiret spænder fra danske sange og salmer til rytmiske arrangementer. Koret øver i Skovby Kirkes Sognehus på Ringvejen 17 i Skovby, og det er gratis at være med. Yderligere information kan fås af korleder Helene Eiler Ernst på telefon 27 12 58 13 eller email: heleneernst@mail.dk.