Fortsæt til indhold

Motoren forstærket med en gammel emhætte inden afgang

Følg med i rejsebrevene fra The Rolling Potato Wagon, der kører på Planteolie. Efter en uge har de unge bilister allerede været udsat for lidt af hvert.

Samfund
Af Rolling Potato Wagon

Rejsebrev 1, fra Danmark – Moldova
Så er der ved at være gået en uge, siden vi tog afsked med Danmark. Vi har bevæget os ud af EU, og er rigtigt kommet i gang med udfordringerne på rejsen.
Vi startede turen i Ejer Bjerge fredag 12 juli, hvor de kære forældre fik lov at sende os godt af sted. Vi brugte tiden lige inden afgang til de sidste justeringer, bunden af motoren blev forstærket af en gammel emhætte og affjedringen bagpå blev opgraderet til noget bedre.
Efter alle de praktiske ting tog vi endelig af sted, The Rolling Potato Wagon var klar! Spændingen var stor, da bilen rullede sydpå ad den velkendte danske mortorvej. Vi holdt rest for natten i vores telte i Münster i Tyskland, hvorefter vi næste dag kørte mod Eurotunellen i Frankrig mod England.
Klokken 17.30 lørdag aften nåede vi frem til Bodiam Castle – en smuk borgruin i Sussex regionen i England, hvor starten skulle foregå næste dag. Starten søndag formiddag var meget stille og rolig, Aja og Trine sad på taget, mens Morten og Jeppe kørte bilen over rampen og ud på de engelske landeveje.
Vi kørte fra Eurotunnellen til Calais i Frankrig. Hvorefter turen gik mod Bruxelles, hvor Aja skulle prøve, at finde et fly til København. Vi smed Aja af i Bruxelles lufthavn, og derefter skulle vi ud af Bruxelles, men det endte i en mindre sightseeing i det spændende lufthavnskvarter.

All in på kørsel

Da vi var kommet ud af Belgien, kunne vi godt se, at vi fik en smule travlt, hvis vi skulle være i Dresden klokken 12 næste dag til en aftale. Vi valgte så at gå all in på kørsel og fyldte bilen op med koffein drikke. Vi kørte på skift, til vi nåede byen Jena 150 kilometer fra Dresden klokken3.30 om morgenen, og besluttede at et par timers søvn var vejen frem. Morten fik bagsædet, Jeppe forsædet og Trine røg ud på fliserne på parkeringspladsen. Vi havde så også prøvet at sove 10 meter fra en travl tysk motorvej – og så tæt på, lyder motorvejen på ingen måde som havet!
Vi kørte efter det dejlige sove-stop mod Dresden. Vi mødte Erik, som er ven af Dajoolka, som har bygget vores bil om til at køre på planteolie, som skulle forsyne os med små 200 liter planteolie i hans hjem på Campus i Freiberg. Vi brugte et par timer ved Erik, på at sluddre om PPO, Pure Plant Oil, fik taget lidt akavede fotos til et lokalt interview og spise god frokost.

Første stop var i Münster i Tyskland.

God mad til Czech Party

Vi nåede frem til Klenova – lokationen for "The Czech Party" lidt over syv mandag aften. Her var der ellers lagt op til fest og camping. Slotsruinen dannede rammer om aftenens fest, hvor maden var totalt i top med tre slags kød og kun lidt salat – glade små kartofler var vi.
Vi kørte tirsdag formiddag fra Klenova mod Tjekkiet. Hvor turen gik helt som planlagt, og vi gjorde holdt ved byen Martin tirsdag nat. Dagen efter var planen at nå Ukraine og gerne videre til Moldova, en tur på cirka 600 kilometer.
Den plan viste sig umiddelbart at være helt uholdbart, for det første tog det virkeligt lang tid at komme gennem grænsekontrollen til Ukraine.

I Freiburg blev der tanket planteolie hos Erik i Freiburg, hvor den lokale presse fik et interview.

Problemer med skriften

Skiltene i Ukraine viste sig så at være skrevet på kyrillisk og vores kort er på romersk skriftsprog, så Jeppes russiske ordbog kom i gang. En anden forsinkelse i Ukraine, var deres veje – de er utroligt ringe, og minder mest af alt om en kraterzone på månen, så hastigheder over 50 kilometer i timen er ikke sikkert. Vi endte så ud i at køre strækningen på cirka 350 kilometer på små 20 timer – så nattesøvnen blev skiftet ud med kaffe og langsom krater-kørsel.
Vi er nu, torsdag aften, i Moldova, som er et smukt land sammenlignet med Ukraine. Her er knap så smadret som Ukraine, vejen er til at køre 80 kilometer i timen på, og alle solsikkemarkerne gør en naturligt glad i låget.

Nej tak til "gave"penge

Vi ville egentlig tilbringe en nat i Moldova ved grænsen til det sydlige Ukraine – men det endte i et møde med en ukendt sovjetisk stat, som forlangte ”gave”-penge for at give et ikke-eksisterende udgangsstempel fra Moldova. Vi nægterde dog at betale bestikkelsen og kørte efter anvisning fra Moldova længere sydpå, hvor vi kan komme til Ukraine uden at betale bestikkelse.
Så vi får heller ikke så meget søvn i nat, men det er en del af gamet – vores humør er stadig helt i top.
Det var alt fra os for denne gang – i næste uge er vi forhåbentlig i Aserbaijan, hvis alt går som planlagt – vi får se, følg med i næste uge.
Mange mongolske hilsner The Rolling Potato Wagon