Præsten fra Lading flytter til Randers og Hammel

Det kan være svært at forstå, at Joan Molbo vil forlade præstegården i Lading pr. 1. august. Hun har nemlig så meget smukt at sige om jobbet som præst i området:
”Det har været 11 fantastiske år med et godt menighedsråd og en superbetjening i kirken både ude og inde. Der har været et forbilledligt samarbejde. Når dertil så kommer, at sognet har bakket op om de arrangementer, vi har lavet som kunstudstillinger, sangaftener og ”Gud hvor det smager”, så er det jo en fornøjelse,” siger Joan Molbo.

Visionerne er til stede

Hvordan vil du svare, hvis din efterfølger spørger, hvad det er for et sogn, hun skal arbejde i?
”At det bliver et samarbejde med et menighedsråd, der vil noget, der har visioner. Der består af nye medlemmer og nogle med erfaring,” lyder det fra Joan Molbo, der i disse dage har pakket præstegården ned i papkasser. Papkasserne forventes at skulle læsses af et sted i Hammel. Så behøver de tre børn nemlig ikke skifte skole.

Neurocentret en øjenåbner

Der er naturligvis en god grund, når man forlader sine løbeture omkring det skønne landskab ved Lading Sø og et job, man elsker. Det drejer sig om Hammel Neurocenter, hvor Joan Molbo har vikarieret et års tid:
”Det er blevet en øjenåbner for mig. Jeg har en særlig interesse for det sjælesørgirske felt. Jeg har kunnet mærke, at jeg brænder for det. Nu vil jeg så prøve at fokusere mere på det ved at arbejde som præst på Regionshospitalet i Randers,” fortæller Joan Molbo, som går i gang 1. august.

Liv og død

Men da patienterne typisk kun er på hospitalet i 24 – 48 timer, og da det nogle gange er tale om døende, stiller det bestemte krav til den, der tager sig af den åndelige omsorg: ”Det vigtige er at mit møde med patienterne foregå på den rigtige måde. Der melder sig spørgsmål og liv og død. Rollerne er klart definerede, og det gælder om at være på, at være meget nærværende i et sådant møde,” forudser Joan Molbo.

Også præst

Joan Molbo bliver ikke helt alene om jobbet, men hun skal dække 80 procent af det store hospital. Hun skal også kun være ansat på hospitalet i 80 procent af tiden. Resten skal bruges som præst i Sct. Peders kirke i Randers:
”Jeg kan slet ikke forestille mig at undvære prædikerne, begravelserne og dåben. Jeg vil stadigvæk have berøring med kerneværdierne,” slutter Joan Molbo.
”Det vigtige er, at mit møde med patienterne foregår på den rigtige måde. Der melder sig spørgsmål og liv og død."
Joan Møller Molbo