Sex-stykke stikker dybt også i dag
Umiddelbart overfladisk erotik blev til ægte følelser, da instruktør Annika Silkeberg læste 175 breve fra 1782.
Et overfladisk teaterstykke, hvor kærlighed og sex blot er et spil og tidsfordriv.
Sådan så instruktør Annika Silkeberg oprindelig på stykket "Farlige forbindelser", der har premiere på Aarhus Teater næste fredag.
"Jeg tænkte: Nej, nej, nej, hvorfor skal vi lave det? For det var Stefans idé (tidligere direktør for Aarhus Teater Stefan Larsson, red.). Men det var jo bare mine fordomme. Mit syn på stykket ændrede sig i den grad, da jeg begyndte at læse brevene," siger Annika Silkeberg.
Teaterstykket Farlige Forbindelser fra 1985 bygger på franske Choderlos de Laclos' saftige og skandaløse brevroman af samme navn, der blev udgivet i 1782.
"De her 175 breve er fuldstændig fantastiske. De er skrevet helt genialt, så man bliver draget ind i universet. Sproget er gammeldags, men passionen er den samme som i dag," siger instruktøren.
I stykket sætter de to libertinere (spillet af Marie Louise Wille og Thomas Bang) gang i erotiske spil med andre menneskers skæbner som indsats.
"Hun har nogle sider, som gør det spændende for mig. Hun er jo ikke bare ond. Det mørke kommer fra et sted. Hun er blevet dybt såret."
Forsvarer kvinden
Annika Silkeberg ser forfatteren Choderlos de Laclos som en slags mandlig feminister.
"Han identificerede sig i hvert fald meget med kvinden og kom - måske ubevidst - til at forsvare hende. Der er også en "Don Juan" i stykket, men det er grundlæggende kvinden, der driver manden til at handle."
Den franske forfatter skrev om adlens amoralske opførsel for godt to hundrede år siden. Og selvom stykket er gjort nutidigt, så er der stadig spor af fortiden.
Scenen er beklædt af 300 kvadratmeter af det sølvpapirlignende alukraft i Versailles-stil, kjolerne er inspireret af haute couture og franske gloser lyder indimellem.
"Der er jo noget totalt uhistorisk ved fortællingen, som gør den relevant også i dag. I dag er der stadig nogle, der har vildt mange penge. F.eks. de kongelige, Hollywood-stjerner eller berømtheder i Cannes. De er tilsyneladende meget optagede af, hvordan de ser ud og hvilke tøjmærker, de har på. Det skal være lækkert. Kun bag lukkede døre kan de også være grimme."
I stykket kommer det grimme f.eks. frem, når de ellers meget sofistikerede hovedpersoner spiser citronmåne direkte fra pakken.
Men bag den overfladiske livsstil, gemmer der sig ægte følelser.
"Følelserne af forelskelse, ulykkelig kærlighed og trang til hævn er jo evigt gyldige. Stykket berører også et tema om ikke at ville blive ældre. men holde fast i en barnlig leg."
Instruktøren har bearbejdet Christopher Hamptons stykke fra 1985.
"Pointerne kan faktisk siges meget kortere. Jeg har så at sige skrællet bananen og skåret direkte ind til frugten."
Publikums kærlighed
I begyndelsen af anden akt har instruktøren gjort plads til, at publikums egne kærestebreve kan blive læst op som en del af stykket.
"Det er en skør idé, som er dømt til at gå galt. Men det er også spændende, at alt ikke er så sikkert. Vi arbejder seks-otte uger på at kunne kontrollere alt. Tager det om og om igen. Nu tillader vi en lille splint i fingeren."
Foreløbig har teatret modtaget godt 20 kærestebreve.
Teaterstykket har dannet grundlag for en række film. Bl.a. Dangerous Liason fra 1988 med John Malkovich, Glenn Close og Michelle Pfeiffer. I 1999 kom "Sex games" med Sarah Michelle Gellar, Ryan Phillipe og Reese Witherspoon.