"Her er der mad hele tiden"
De sidste 14 dage har 30 børnehjemsbørn fra Polen været indlogeret i et hus i Ødis. Det er Projekt Østbørn, der står bag ferielejren
"Den største forskel på her og hverdagen i Polen er maden. Derhjemme får vi kun tre måltider om dagen. Her er der mad hele tiden" Ordene kommer fra 15-årige Amadeusz Soltys, som er en af de i alt 30 børnehjemsbørn fra Polen, som i løbet af de sidste 14 dage har været på ferielejr i Danmark.
Amadeusz tager en stor luns af sin chokolademuffin og fortsætter.
"Så er her også meget rent og mere plads. Vi har for eksempel ikke plads til at bygge en vandrutsjebane derhjemme. Det har vi her"
Projekt Østbørn, som fungerer under Beredskabsforbundet arrangerer hver sommer ferielejr fire forskellige steder i Danmark for børn fra Polen.
Ferielejrene har eksisteret i 21 år og er drevet af frivillige, som hovedsageligt kommer fra Beredskabsforbundet. Pengene til lejren fås via sponsorater.
Fuldstændig bombet
Marianne Kjær er hovedansvarlig for årets lejr i Kolding og har været frivillig på lejren de sidste syv år. Hun er ikke i tvivl om, at turen giver en masse til børnene, men også meget til hende selv.
"Man er fuldstændig bombet efter 14 dage med de her børn. Men det er på en rigtig god måde. Man kommer meget tæt på børnene og det er altid store-tudedag, når de skal hjem. Det er en rigtig god følelse at være med til det her", lyder det fra Marianne Kjær, som sammen med de øvrige frivillige har arrangeret alt fra badeture og højmesse i kirken til diskoteker og tur i Legoland.
Alle børnene kommer fra børnehjem med tragiske historier i bagagen, hvor de har forældre, der kan være misbrugere, eller som har begået overgreb mod dem.
Marianne Kjær mærker tydeligt en forskel hos børnene fra Polen end dem, som man møder i Danmark.
"De er meget taknemmelige for meget lidt. Der er aldrig noget negativt fra deres side og der skal utrolig lidt til at gøre dem glade", lyder det fra hende.
Glæde
17-årige Aleksandra Jaroszewsko var i første omgang lidt nervøs for at komme afsted, da hun fik at vide, at hun var udvalgt til at komme til Danmark.
"Først ville jeg ikke afsted, men nu vil jeg ikke hjem fordi her er så dejligt." siger Aleksandra Jaroszewsko, inden hun selv og vennen Amadeusz sætter sig til rette i solen og kigger på de små, som kører gocart skubbet af frivillige kræfter - ligesom så meget andet på lejren.