Fortsæt til indhold

Middelalderen indtager Vejerslev Kirke

Samfund
Erling Baastrup

I forbindelse med Store GudenaaDag lørdag 17. august kan man også få en speciel oplevelse, der trækker trådene langt tilbage i tiden. Det foregår i Vejerslev Kirke kl. 13-14, hvor middelalderkoret ”Cecilie et Blasius” øver i kirken.
Middelalderkoret synger gejstlige sange. Gregorianske messesange blev videregivet mundtligt gennem generationer siden 600-tallet og er senere skrevet i datidens nodesystem. Disse noder synger koret efter.

De gregorianske sange var enstemmige, men fra 1200-tallet og frem kendes flerstemmige motetter. Korets repertoire omfatter flere 2, 3 og 4-stemmige sange.
Middelalderkoret ”Cecilie et Blasius” er en del af Favrskov Middelalderforening og blev stiftet i sommeren 2009.
Koret synger også den 25. aug. 2013 i Vejerslev kirke og kan opleves igen den 1. sept. 2013 i Sall kirke ved Hammel.