Den skjulte skat i Skjoldelev var en Nilfisk
Nu er der gang i Skjoldelev for at lave det nye Aktivt Fælleshus. Indvielse ventes i september
I Skjoldelev behandler de deres forsamlingshus noget råddent i den sidste måned. Men der er mening i galskaben. Et nyt er på vej til at dukke frem. Aktivt Fælleshus.
Mange hænder og maskiner er dukket op af fællesskabet, og under nedbrydning af loftrummet havde man håbet at finde den skjulte skat på nogle 100.000 kr. Men nej. Det blev til en gammel Nilfisk støvsuger fra cirka 1950. Nogle gamle stemmesedler fra 1953 var også en af kuriositeterne, sammen med nogle flotte knage.
Økonomien næsten på plads
Det er knap 3 år siden, at man på generalforsamlingen besluttede at ændre huset fra Forsamlingshus til Aktivt Fælleshus, Byggetilladelsen tog 1 år at få igennem inden fundraisingen kunne starte. LAG-Favrskov, Lokale- og Anlægsfonden sammen med Landsbyrådet var hurtige på plads, mens der har været mange afslag fra en masse andre fonde.
Et par lyspunkter er dog, at Jyllands Postens Fond donerede 20.000 kr. til aktivitetsrummet og Sparekassen Kronjyllands Gavefond donerede 2000 kr. En byggekredit er dog på plads. ?Mange synes, at huset kommer meget mere til sin ret uden det noget slidte træskur der dannede indgangsparti? siger repræsentant i Landsbyrådet, Jytte Bording Nielsen, der regner med indvielse i september.