Vi tanker forkert tusinder af gange
Så putter vi benzin på dieselbilen - og diesel på benzinbilen
Benzin på dieselbilen har i flere år været et varmt emne i lande som England og Holland. Den britiske bilistorganisation AA skønner, at den såkaldte ”misfueling”, fejltankning sker en gang hvert femte minut.
I Danmark kan vi, med det stigende antal dieselbiler, også godt være med. Ifølge de seneste tal fra Dansk Autohjælp sker det med omkring 2400 fejltankninger om året.
Og det er så kun dem, hvor fejlen er blevet opdaget og hjælp er blevet tilkaldt.
Hvis man kører videre, fordi man har tanket benzin på en tom eller halvtom dieseltank risikerer man, at dieselbilens indsprøjtningssystem hurtig brænder sammen på grund af manglende smøring, og det kan betyde en meget kostbar reperation.
Derfor har mange nye biler smarte anordninger, der forhindrer, at man fylder forkert brændstof i tanken. Er bilen lidt ældre, kan en simpel dims til eftermontering forhindre, at man hælder benzin på dieselbilen.
Løsningen
Lige nu er der kommet et nyt produkt på markedet - SoloDiesel. Det er et nyt og smallere dæksel, der forhindrer, at man propper den smallere benzin-pistol ned i diesel-studsen.