Fortsæt til indhold

Bondeliv i Kina på museum

Malerier med kinesiske bønder på landbrugsmuseet

Samfund
Anette Bonde

Udstillingen "Peasant Painting" om folkelig kunst fra Kina fortæller om bøndernes liv og kulturhistorie og viser desuden klassiske stilarter indenfor blandt andet broderi, maleri, vævning og papirkunst. Udstillingen kan ses fra 29. juli til 1. september på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup.
Den er kommet til landbrugsmuseet i samarbejde med den kinesiske ambassade.

Tusinder af år

Chinese Peasant Painting afspejler forskellige stilarter og scener fra bøndernes liv i Kina. Det er en folkelig kunst, der stammer fra de tusinder år gamle traditioner af religiøse malerier i templer, broderier, batik, papirklip, lakmalerier og vægmalerier.
Maleri er en kulturel aktivitet specielt blandt kvinde, der også laver broderi og vævning.

Egn for egn

Der er tydelige egnskarakteristika i værkerne. For eksempel har bondemalerier fra Jinshan distriktet ved Shanghai altid været overdrevne, kreative, smukke og yndefulde. Malerier fra Huxian i Shaanxi-provinsen er grovere, mere energiske og mere asymmetrisk og meget mere farvestrålende.
Det er fiskerne og landmændene selv, der er motivet. Man ser bryllupper, kvinder der transporterer kurve, mænd der fisker, festivaldeltagere, dyr og meget mere.