Fortsæt til indhold

Bagagerumsmarked efterlyser forening

Bagagerumsmarkedet i Hadsten efterlyser forening, der vil hjælpe til under årets første bagagerumsmarked i 2013

Samfund
Kian Johansen

I løbet af 2013 vil FavrskovPosten og dens samarbejdspartnere afholde to bagagerumsmarkeder i Hadsten.
Det sker henholdsvis lørdag 27. april og lørdag 24. august på Sunds Plads i Hadsten. Begge dage fra klokken 10.00-15.00.
Overskuddet fra stadepladserne går som altid til en lokal forening og denne gang efterlyser "Hadsten Bagagerumsmarked" en forening med tilknytning til Hadsten-området, der kunne være interesseret i at stille med 10 frivillige hjælpere, få en stand og være ansvarlig for diverse opgaver på dagen.
"Foreningen skal udføre socialt foreningsarbejde i Hadsten-området for at komme i betragtning," fortæller medarrangørerne Bjarne Sørensen fra FH Transport og Niels Peter Elgaard.
Er din forening interesseret i at hjælpe til under årets første Hadsten Bagagerumsmarked 27. april, så kontakt bagagerumsmarkedet på den nye e-mail adresse: hadstenmarked@gmail.com
Her kan du også tilmelde dig, hvis du er interesseret i en stadeplads. Du kan også ringe på 91454522.