Fortsæt til indhold

Tilmeld dig Hadsten bagagerumsmarked online

For femte gang holdes der bagagerumsmarked i Hadsten, denne gang tilmelder du dig via favrskovbilletten.dk

Samfund
Arkiv

Tilmeld dig Hadsten Bagagerumsmarked via www.favrskovbilletten.dk og få en stand for 100 kroner, når der for femte gang holdes Hadsten Bagagerumsmarked lørdag 24. august på Sunds Plads klokken 10.00 - 15.00.
Det er et samarbejde mellem Kulturhuset Sløjfen og arrangørene bag Hadsten Bagagerumsmarked, Bjarne Sørensen fra FH Transport og Niels Peter Elgaard, samt FavrskovPosten der denne gang betyder, at du skal booke standen via favrskovbilletten.dk
Er du mest til personlig henvendelse kan du også booke standen på en af Favrskovs fire biblioteker.
Overskuddet går også denne gang til velgørende formål.
Både Sløjfen, spejderne og Hadsten Bio har tidligere fået overskuddet fra markedet overrakt.
Tryk på dette direkte link www.favrskovbilletten.dk eller gå selv ind på favrskovbilletten og søg efter "bagagerumsmarked".

Hvis du har booket en stand så mød op mellem 9.00-9.30, så får du tildelt en plads efter behov, dog maksimum plads til bil plus trailer. Du skal selv have bord med.
Hadsten Bagagerumsmarked kan kontaktes på 91 45 45 22 eller hadstenmarked@gmail.com
Hadsten Bagagerumsmarked lørdag 24. august på Sunds Plads i Hadsten klokken 10.00 - 15.00.
Arrangør: Hadsten Bagagerumsmarked ved Bjarne Sørensen og Niels Peter Elgaard, samt FavrskovPosten.