Lillebror tager Kolling med
Børnesjov med sange for de mindste - og også for voksne
Arkiv
Søndag eftermiddag på festpladsen under Hammel Hestemarked er dedikeret til børn og barnlige sjæle.
De to spasmagere Kolling & Lillebror er mest til børnene, men kan også få mor og far til at grine.
De to sætter gang i børnenes fantasi. Og børnene skal selv hjælpe til. Kolling & Lillebror leverer en sjov og fornøjelig musikalsk oplevelse med iørefaldende sange og tilhørende tosserier.
Børnene får rørt hele kroppen. Både lattermuskler, bentøj og sangstemmer.
Hvis benene ikke er rørt nok, så står en hoppeborg i temaet Jurassic Park også klar.