Fødselsdag i genbrugsbutik i Grenaa
10 års fødselsdagsfest med rabat på alt
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Grenaa åbnede 23. juli 2003, og samme dag i år er der fødselsdagsfest i butikken. Det er den gamle brugs, Strandgade 19.
Tirsdag 23. juli er der således halv pris på alt i butikken, og der er også kaffe med brød bagt af Y' Men's Clubben.
Hjælp fra Y's Men's Club
Da genbrugsbutikken åbnede var det med Kurt Jørgensen som formand. Den post varetog han i tre år, hvorefter han skiftede til lysstøberiet i Thorsø. Lysene kan købes i det meste af Nordjylland og i korshærens genbrugsbutikker.
Hjælp til udbringning
Efter Kurt Jørgensens afrejse overtog Grete Aagaard-Møller ledelsen af Butikken. Hun valgte at få Grenå Y's Men's Club til at hjælpe med udbringning og afhentning af møbler.
Hjælper i Danmark
Der er i dag cirka 25 frivillige medhjælpere, og siden starten er omsætningen blevet fordoblet. Der er rigeligt at se til med sortering, klargøring og salg af tingene.
Butiksleder Grete Aagaard-Møller fortæller, at genbrugsbutikkens overskud kommer brugerne på Kirkens Korshærs herberger, væresteder og varmestuer til gavn. Det er kun i Danmark, hjælpen ydes, understreger hun og henviser til, at der ude i verden er andre, der giver en hånd, hvor det trænges.
"Det er godt at andre hjælpeorganisationer hjælper i andre lande, hvor der også er stort behov for det."