Fortsæt til indhold

Indvielse af ophalerplads

Samfund
Arkiv

Så blev den nye ophalerplads på Fjellerup strand indviet. Paraplyen, Strandkroen og Blå Flag var i sidste uge vært med en kop øl og en pølse, efter at Bente Hedegaard, medlem af Norddjurs' kultur- og udviklingsudvalg forestod indvielsen med tale og snoreklipning.
Paraplyen er sammenslutningen af grundejerforeninger i sommerhusområdet, og herfra er det formand Ole Rasmussen, der sammen med entreprenøren og to andre frivillige har trukket det store læs for at få lavet ophalerpladsen. Den finansieres af midler til det overordnede projekt Fjellerup Sommerby Vinterby.