Fortsæt til indhold

“Godt vi nu inviteres indenfor”

Venstres spidskandidat. Gustav Juul, ser frem til at finde en god løsning på budgettet sammen med Valggruppe1

Samfund
Helene Stolle

Der er glæde at spore hos Venstre spidskandidat, Gustav Juul, efter borgmester Ole Bondo Christensens (S) udmelding om, at alle nu inviteres til budgetforhandlinger. Gustav Juul har nemlig undret sig over, at Venstre har været holdt udenfor.
"Jeg kan ikke helt genkende borgmesterens billede af, at budgetprocessen i år har været som de foregående år. Det er nemlig ikke ikke normalbilledet, at Valggruppe 1 fremlægger en færdig budgetaftale uden overhovedet at have ført nogen form for drøftelser med Venstre", siger han.
"Men nu glæder vi os selvfølgelig over, at vi er blevet inviteret indenfor, så vi også på dette punkt kan finde en god løsning sammen. Venstre har jo i hele indeværende byrådsperiode taget ansvar for økonomien og været med i alle budgetaftaler", understreger Gustav Juul overfor Furesø Avis.