Brand har lagt Imeldas liv i ruiner

Den 21. februar sidste år skulle Imelda og Claus Abel have hygget sig med en videofilm fra Blockbuster og en portion suppe i hjemmet på Kærgårdsvej 14 i Gram. Men en kortslutning i en ovn vendte op og ned på alting. I dag lider 45-årige Imelda Abel af posttraumatisk stresssyndrom og angst. Hun kan ikke passe et almindeligt arbejde, parforholdet er sat på en svær prøve og alting går i stå, når hun hører lyden af en sirene. For tre måneder siden mistede hun retten til sygedagpenge, og nu er hun både forundret, vred og desperat, fordi det velfærdssystem, som hun selv har været med til at betale for, ikke magter at hjælpe hende videre i livet.
"Jeg har altid arbejdet meget og været vant til at betale for mig selv. Nu kan jeg kun arbejde 11 timer om ugen i et skånejob, og jeg får ingen løn," siger Imelda Abel og slår ud med armene.
Udgifterne til hendes antidepressive medicin, angstmedicinen, sovepillerne, de hyppige psykologsamtaler, stammeterapi, fagforening og A-kasse må hendes mand betale. Det tærer både på parforholdet og økonomien,som i forvejen er under pres, da parret selv måtte finde 600.000 kroner for at få genopbygget deres hus på Kærgårdsvej.
Alle vores ting er brændt
På de gule vægge i det nybyggede parcelhus på Kærgårdsvej 14 hænger der ingen billeder. De gik til under branden. Alle møblerne i huset er købt i Ikea og genbrug, og parret er først fornylig blevet færdige med at genetablere haven uden for. Den var helt pløjet op, da Imelda og Claus Abel efter at have været væk fra adressen i et år, flyttede tilbage til en ny tilværelse i februar i år.
"Vi har fået et nyt moderne hus. Det er rart, at være tilbage, men det er jo helt sterilt. Vi har ikke noget forhold til huset, for her er ingen minder. Alle vores ting er brændt. Værst er det, at have mistet alle de effekter, som vi købte rundt om i verden i løbet af de syv år, vi sejlede langfart sammen. Malerierne og møblerne fra min morfar og vores brylllupsgaver får vi heller aldrig tilbage," siger Claus Abel.
Han viser de fire ringbind med alle de sagsakter, der er fulgt i kølvandet på den skæbnesvangre februar-eftermiddag frem.
"Vi har fået en førsteklasses behandling af forsikringsselskabet, som har erstattet alt, hvad der var menneskeligt muligt. Det er vi taknemmelige for, og det har været en stor hjælp for os midt i alt det kaos, der fulgte efter branden," siger Claus Abel og mindes den skæbnesvangre vinterdag sidste år, hvor han kørte til Skanderborg for at leje en videofilm.

Ville redde motorcyklen

Imens Claus Abel stod foran hylderne i Blockbuster og spekulerede på, hvilken film, han skulle vælge, gik hans hustru igennem 20 år i gang med at lave suppe på komfuret i køkkenet på Kærgårdsvej.
"Jeg tænkte, at der var lidt varmt i køkkenet. Det var mærkeligt, for der plejede altid at være koldt i køkkenet på den tid af året. Pludselig kom der stikflammer ud fra ovnen og komfuret, som emhætten sugede op til loftet. Flammerne fik fat i platicslangen til emhætten, os så gik det stærkt," husker Imelda Abel.
Ilden bredte sig til loftet i huse med de lette træskeletter og træplader på væggene. "Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg løb bare rundt om mig selv. jeg ville trække Claus' motorcykel ud af udestuen, men den vejede 350 kilo og var låst med kædelås, så det var jo umuligt," siger Imelda Abel, som på en eller anden måde fik alarmeret naboerne, mens hun selv løb tilbage til huset flere gange.
Ifølge politirapporten fra den eftermiddag blev politiet mødte af en skrigende og grædende Imelda, som råbte, at der var en kat og en skildpadde og en guldfisk i det brændende hus. Imelda Abel husker, at der skulle to betjente til at holde hende tilbage, så hun ikke løb ind i huset.
Stod ikke til at redde
Da indsatslederen fra Brand & Redning nåede frem klokken 16.34 var alle vinduerne i huset sprængt. Det var begrænset, hvad de tyve brandfolk fra stationerne i Hørning og Skanderborg kunne stille op. Ilden blev slukket, men alt bortset fra skuret og udhuset udbrændte totalt. Efter branden gik der to-tre uger, før Claus Abel blev klar over, at der var noget galt med hans hustru.
"Hun havde mareridt og begyndte at gå rundt om natten i en trancelignende tilstand, så hun kom til krisepsykolog," siger han.
Siden blev det værre.

Utrolig kamp

"Hun bliver urolig ved høje lyde fra græsslåmaskiner, ambulancer og brandvæsen og kan finde på at kollapse midt i det hele. Hun får flashbacks over ingenting. Bare det at hun skal gå og skynde sig, giver hende åndedrætsbesvær. Hun har problemer med at sove, mareridt om branden, depression og selvmordstanker. Når hun bliver forskrækkket eller stresset, kommer hun også tit til at tisse i bukserne. Det er hårdt at se på, at min kone har det sådan," siger Claus Abel.
Imelda Abel er også begyndt at stamme. Det er et af de mange symptomer, som hun har på posttraumatisk stresssyndrom, en psykisk belastningsreaktion, som mange hjemvendte soldater også lider af. Oveni Imelda Abels psykiske problemer har parret nu snart kæmpet genopførelsen af det nye hus og det offentlige system i halvandet år.
"Alt det, vi har kæmpet med, siden huset brændte, fylder 4 tykke mapper i dag," siger Claus Abel.
Arbejdsevnetabs forsikringerne er endnu ikke færdige med at afklare spørgsmålet om en eventuel erstatning for tabt erhvervsevne til Imelda Abel, og spørgsmålet om, hvornår Imelda Abel kan komme ind i et forløb som berettiger hende til en offentlig ydelse eller om hun nogensinde bliver helt rask igen, står hen i det uvisse.
"At man skal slås med sådan noget efter, at man har været igennem sådan en omgang. Det havde jeg aldrig troet. Vi sidder bare her og venter, mens det vælter ned over os med ekstraudgifter til psykolog og medicin. Der er dynger af papir, vi skal forholde os til, og hjælpen er meget langt væk," siger Claus Abel.